Delikat Debutpop

                                                                       ICA mig her og ICA mig der
              


Ebba Carlén og Maria Vejde udgører tilsammen duoen Palpitation. En svensk duo, der blot ønsker at musikken skal tale for sig selv. De to svenske piger laver forunderlig såmænd fabelagtig indie-pop med et glimt i øjet. Vokalerne er måske lidt udviskede og lyden lidt støvet, men det er såmænd en del af hele dette arrangement så at sige. Det er nu to år siden de sidst udgav noget materiale, nærmere bestemt ep'en"Happy Now". Så om end ikke den var en succes, vil de faktisk om ikke så forfærdeligt længe udgive deres selvbetitlede debutplade, der helt sikkert vil gå hen at blive en stor indie-basker ovre i det svenske land. Hvis alt dette ikke skulle lyde fristende nok, kan man rent faktisk via deres hjemmeside; som jeg har lavet en link til her nedenunder, downloade deres seneste single til den længeventede debut; nummeret "What If". Spis dig mæt i en omgang svensk indie-pop og du vil med stor sikkerhed blive godt og grundig mæt. Udover deres hjemmeside vil man også kunne finde deres myspace-side med bl.a. kommende koncerter, lidt videoer og numre fra deres tidligere ep.

http://palpitation.se/

http://www.myspace.com/palpitationband

Italiensk På Tysk

Koncertplakat for bandet

Den italienske presse ser tilsyneladende ud til at være en anelse ligeglade med, at den Berlin-hamborgensiskegruppe La Stampa bruger netop deres navn. Ikke desto mindre har gruppen i starten af året fået smidt en debut på gaden ved navn "Pictures Never Stop". Det er meget klassisk pop/rock i bedste engelsk/tyske stil. Den musikalske kvalitet i bandet er virkelig på højt niveau, så med mindre du ikke er til lettilgængelig og rytmefikseret- både tysk og engelsksproget popmusik, så synes jeg ikke, man skal snyde sig selv fra lige at lytte lidt til bandets behagelige melodier. En lys fremtid vil forhåbentlig nok komme dem i møde indenfor en overskuelig fremtid, med al det talent de besidder.
Myspace-siden til bandet findes her under.

http://www.myspace.com/lastampaberlin

Jagten På Det Perfekte

                                                         Portland-gruppen Yacht






Amerikanske Yacht har med deres underfundige, glade og udadvendte powerpop endnu en gang sat mig på hård prøve i den forstand, at samtlige af de videoer de indtil videre har udgivet, laver de til perfektion. Og videoen til nummeret "The Afterlife" er ingen undtagelse. De prøver på alle tænklige måder, at komme i kontakt med vand; via badebassiner, søer, vandfald, springvand og meget andet. Det hele foregår i slow-motion, så man kan følge alle de små detaljer i de flotte sekvenser. Derudover må jeg også lige få nævnt deres lidt ældre video i samlingen, videoen til nummeret "Summer Song".
Jeg har her nedenunder både lagt link ud til "The Afterlife" og "Summer Song"; i bedste opløsning selvfølgelig.

http://vimeo.com/10362747?hd=1

http://www.youtube.com/watch?v=_NF2JfHng20&feature=related

En Smittende Nostalgirejse

Først fik jeg øjnene op for gruppen ved navn Bombay Bicycle Club, så var det canadiske The Bicycles og nu har endnu en gruppe taget mig med storm så at sige. De kalder sig Bye, Bye Bicycle- cykelmusik eller ej, dette kan jeg minsandten mere end blot lide. Det er ganske vist, nok ikke første gang, de fleste musikelskere som læser dette her på bloggen støder på netop denne gruppe, da de er noget af en blog-triumf her for tiden. Jeg har dog først fået øjnene op for denne gruppe netop nu, ikke desto mindre er denne flok på fem gutter, der laver noget fuldstændig skødesløst godt indie/disko/pop, mine absolutte yndlingsdebuttanter på den svenske musikflade. Jeg forlanger ikke særlig meget mere af dem, efter at have hørt blot fire numre fra deres myspace-side. Fire indie-perler. Hver og én. Grunden til dette er, at hver af disse numre skal man lige have lyttet til mindst et par gange, for rigtig at kunne sætte sig ind i, hvad numrene egentlig handler om, kigge på lyduniversets små raffinerede finurligheder, der gemmer sig hist og lade sig flyde væk i musikkens fintfølte kosmos og sangstemmens veltonende klang.

Den göteborgensiske drengegruppe har på en eller anden måde omformet mit syn på egenmægtighed. Jeg har det på mange måder nu sådan, at jeg får lyst til at hoppe rundt i nattens mulm og mørke i dunkle gader et eller andet sted sammen med en hel masse andre fjollede mennesker som bare ønsker en smule sjov her i livet.

Bye, Bye Bicycle udgav sidste sommer deres debutplade "Compass", som helt sikkert lige skal nævnes som det bedst mulige svenske-sommer-indie-soundtrack som jeg lige nu i skrivende stund kan hitte på. Så køb for guds skyld pladen og tjek nedenstående links ud til både live-video, myspace-side, egen hjemmeside og et link til digital-download af pladen, hvis dette endvidere også kunne friste.

http://www.youtube.com/watch?v=Nzhy6my2oQg

http://www.byebyebicycle.com/

http://www.myspace.com/byebyebicycle

http://itunes.apple.com/us/artist/bye-bye-bicycle/id316299697

Pop I Lange Baner

                                          Coveret fra deres 2010-plade "Idle Labor"




Jeg vil først og fremmest for engang skyld ikke skrive en lang introducering om gruppen Craft Spells, da en længere roman sagtens kunne være skrevet om lige netop disse. Gruppen laver ikke bare popmusik for ørerne som gode popmusikere normalt gør brug af, disse tager såmænd også andre midler i brug, for at få netop dig op af stolen, af ren og skær fryd over musikkens både nydelige og støjende hjørner. Dette er absolut kvalitetspop, da måden gruppen formidler deres lyriske former på er yderst smuk. Og såmænd også bare musikken som helhed. På gruppens myspace-side kan man downloade intet mindre end syv herlige numre, som simpelthen er lige til at tage med på farten, dermed ikke sagt, at man ikke skal få købt noget af deres materiale, hvis altså dette er muligt endnu. Til sidst synes jeg ikke, at I som musiknydere skal snyde jer selv for at gå ind på den linkede myspace-side, simpelthen fordi dette musik er én ud af de mange nye- og rigtige gode pop/shoegaze-grupper, der virkelig er gode.





Whale Waves

Organisk Ægthed

                                          Et lille fint billede af de to tvillinger 



Jeg har vel efterhånden lyttet til et helt bestemt nummer, hvis ikke omkring et par og tyve gange i den forgangende tid. Et sang kaldet "My Dear". Det er to midtjyske tvillinger på bare 18 år ved navn Kirsten Nyhus Janssen og Marie Nyhus Janssen, der på forunderlig vis har lavet noget ret så pragtfuld indiefolk, som derudover også trækker lidt på en lidt indiepoppet attitude. Kirsten & Marie kalder de sig simpelthen for. Deres vidunderlige sammenklang er ovenud uundgåelig at nævne, da de simpelthen er uovertruffent behagelige at lytte til. Hvis man lægger øre til nummeret "My Dear" vil du med ét fuldt ud forelske dig i deres lyriske musikformer.
Jeg kan heller ikke undgå at trække paralleller til Taxi Taxi!, da Kirsten & Marie har lidt mere end bare noget tilfælles med de to svenske folketvillinger. Det kan meget vel være sådan, at begge af de to grupper har henholdsvis et ungt tvillingepar, der laver herlig indiefolk med både små og store armbevægelser indenfor genren, en smertelig kærlighedsbrist i teksterne og dennehersens fandenivoldskherlige "acousticdrums-and-spanish-guitar-sound". Forskellen på de to grupper er dog bare, at Taxi Taxi! er mere melodiskorienteret og mere eksperimenterende og dystre indenfor folkgenren, mens Kirsten & Marie har kastet sig over noget mere tilgængeligt indiefolk, der mere eller mindre slår igennem på en mere glad måde. Det skal dog ikke tage noget som helst af charmen fra Kirsten og Maries univers, overhovedet. De to midtjyske tvillinger har nemlig på en eller anden måde tryllebundet mig. Og det er sværere end som så for de fleste grupper, som jeg længe har hørt. For det er virkelig imponerende, hvad de to kan af underfundigheder sammen. Jeg er sikker på, at de virkelig vil kunne opnå noget længere ude i fremtiden efter alt at dømme udfra, hvad de indtil videre har lagt ud af musik diverse steder.
Deres kommende ep bliver udgivet på Aske Zidore og Kristoffer Roms nytopstartede pladeselskab Tambourhinoceros.
Herunder har jeg både lagt en 8-mm video ud af nummeret "My Dear" fra Vimeo, samt deres myspace-side og såmænd også deres mindre hjemmeside via Tambourhinoceros, der ikke bare indeholder én sang, men hele to sange. Nu er der ikke andet tilbage at gøre, end bare at vente indtil den ventende ep kommer på markedet, så det derved er til at købe rent fysisk.
Hermed vil jeg bare ønske al held og lykke til de to tvillinger fra det midtjyske, eller nærmere bestemt det viborgensiske.

http://vimeo.com/channels/tambourhinoceros

http://www.myspace.com/kirstenmariemusik

http://tambourhinoceros.net/kirstenmarie/#

Nordjysk Garage

                                           De fire gutter fra Thee Attacks



Dette er nordjysk. Aalborgensisk for at være mere præcis. Vi tager tilbage til tressernes surfrock. Dengang rock og rul stadig fandtes. Og så alligevel ikke. Det er såmænd bare fordi, at dem jeg nu vil omtale blev dannet for noget kortere tid siden, end tressernes "danser-i-parker-stil". Nærmere bestemt 2007. Thee Attacks kalder de sig for. Bandet består af fire gutter med fornavnene Jimmy, Terry, Johnny og Ritchie - i følge myspace i hvert fald. Det er sådan en slags tresseræra man bevæger sig ind i, desto mere man graver sig ned i musikken. På nummeret "Love In Disguise" kan man virkelig mærke dennehersens T-Rex-feeling på tætteste hold. Og så gør det jo heller ikke noget, at selveste Liam Watson stod bag producerpulten, da deres spritnye debutplade "That's Mister Attack To You" skulle bikses sammen. Drengerøven får virkelig lov til at leve en gang til, tak at være bl.a. Thee Attacks smittende dansende- og shaky visdom. Jeg har nedenunder linket til deres myspace-side valgt at lægge en video til det førnævnte nummer "Love in Disguise" ud. Videoen er rimelig ny og er måske lidt corny, men alligevel er der noget over det, som jeg som publikum bare ikke kan stå for.


http://www.myspace.com/theeattacks


http://www.youtube.com/watch?v=1ztaLJPkVtM

Nyt Fra Kvinden Med Det Spøjse Navn

Kaki King

Katherine Elizabeth King er det borgerlige navn på den talenfulde kunstner kaldet Kaki King. Hun er født og opvokset i Atlanta, Georgia, USA i 1979,  hvor hun både lærte at spille guitar og trommer. På highschool blev hendes interesse for musik yderligere forøget, da hun dannede en gruppe sammen med klassekammeraten Morgan Jahnig. Senere flyttede de sammen til New York, for derefter at studere, og spillede derudover også lidt rundt omkring i New York. Nu er hun både en anerkendt og yderst smuktspillende musiker, der bl.a. også kan spille på klaver fremfor de førnævnte instrumenter. Musikken er en blanding af en god håndfuld folk, en snert af shoegaze og singer/songwriter-stil krydret med en aldeles smagfuld rocksound. På den andenside af sundet er hun lidt af en darling, mens hun i disse europæiske kredse, vel mest af alt bare er betegnet efter den noget eftertragtede titel (i mine øre i hvert fald) som "ukendt". Hun har dog netop optrådt på Loppen i København, men vil i den nærmeste fremtid udgive plade nummer fem i samlingen (hvis man ikke tæller EP'er og andet stas med). Personligt selv synes jeg, I skal prøve at lytte til nummeret "The Betrayer", da det fint viser hendes henrivende genremiks mellem lidt forskellige genrer. Det er på en måde lidt poppet og derpå oven i købet live: 


http://www.youtube.com/watch?v=Q3rl0OFSJms 

Videomekanisk Dreampop

                                                                             Crystal


Kære Du

-Synthesizer for alle pengene, ultra-drømmende-firser-agtige, flashene/vuggende og knitrende, nærmest funklende electro-beats og -til en vis grad, meget inspireret af den gamle firser-sound, der bl.a tæller navne som Duran Duran, The Human League og Depeche Mode- i deres tidligere år i hvert fald. Crystal (Japan) gør stort set alt for at få presset så meget ud af firsercitronen som overhovedet muligt- og de gør alt tænkeligt muligt. De tager alt godt fra firsersnollerposen, ryster den godt og grundigt og ser, hvad der til sidst kommer ud i den anden ende. Deres debut-ep er netop udkommet på det franske label Institubes, der bl.a. har udgivet plader for de garvede australiere Midnight Juggernauts. Dernæst skal det jo også lige siges, at de digitale lyde Crystal udsender kan lokaliseres lige herunder. Til sidst skal det lige nævnes, at nummeret "Transceiver" simpelthen skal opleves- det er en killer i værste grad.

http://www.myspace.com/ccccccrystalllllllll

Med mange kærlige hilsner fra

Whale Waves

Frem Til Fortiden

                                                  Længere ude kan det vidst ikke blive...

Kære Dig Derude

En snert af 70'er rock/synth blandet med sen 80'er agtige catchyvibes. Det er, hvad Rangers og nummeret "Out Past Curfew" kunne lyde som. Nærmest som drømmede han i de mere våde baner til kærlighedsforfærtet kassetebåndsrock. Man får virkelig et virkelighedsnært kick af at lytte til dette. Man lever lige i nogen og 3 minutter i en fortid. En fortid man ikke vil slippe væk fra. Tilgengæld er dette mere end nyt, og han har netop udgivet sin første plade "Suburban Tours". Man ved ikke helt, om man lever i en drømmeverden fyldt til randen med sci-fi pirkende psychfilmssoundtracks, eller om det er San Fransisco-enmandsprojektet af en hvis Joe Knight alias Rangers som man er i færd med at høre. Det står i hvert fald fast, at han den 20. marts, altså om tre dage, skal spille i Austin på den prestige-indiefestival SXSW. Nedenunder kan du både se og lytte til det ovennævnte nummer "Out Past Curfew".

http://vimeo.com/10049241

Med mange venlige hilsner fra

Whale Waves

Musikkens Fader

                                                       David Bowie


Kære Jer Derude

Ville bare lige smide det  oldgamle hit "Heroes" ud som musikvideo, der jo er af musikkens fader David Bowie.

http://www.dailymotion.com/video/xh04i_david-bowie-heroes_music

Mvh.

Whale Waves

Hymnen For Denne Kommende Sommer

                                          Hvor glædelsesfuldt - sådan så de ud i det herrens år 2008.


Kære Du Derude

Jeg har efter lidt tid blevet enig med mig selv om, at denne tekst bare måtte ind på bloggen, så det er den nu.Gruppen The Morning Benders har med dette nummer formået at slå igennem som gruppe og som indie-magere. Nummeret "Excuses" fra deres nye plade "Big Echo" er efterhånden blevet skrevet om flittigt på diverse blogs og hjemmesider.
Grunden til at jeg gerne lige ville smide denne sangtekst ud er noget så såre simpel som, at det såmænd bare er sommeren, der kommer helt tæt på én som selvtænkende individ. Ravet bliver lidt efter lidt til en funklende diamant, jo længere man kommer ind i teksten. Sidst men ikke mindst har jeg lagt en yndefuld og kuldegysfremkaldende live-udgave ud nederst i indlægget. Mere live og dybfølende kan det vidst ikke blive.

You tried to taste me and I taped my tongue to the southern tip of your body. Our bones are too heavy to come up, squished into a single cell of wood. I made an excuse. You found another way to tell the truth. I put no one else above us.We’ll still be best friends when all turns to dust.We are so smooth now. Our edges are beaten,drift wood widdled down.Old bodies slip when they make love.We’ll mine our sparks to shoot us above!

http://vimeo.com/8322868

Mvh.

Whale Waves

South By Southwest og Fitz & The Tantrums - Hektisk Dans Med Motown I Øregangene

                                                            Fitz And The Tantrums
                                  
Kære Jer Rundt omkring

Nu da den verdensomspændende indie-musikfestival over dem alle atter engang går af stablen, må jeg jo fint stå hér hjemme og se på fra sidelinjen, hvorefter måske at håbe på, at det engang bliver min tur til at tage derover. Ikke desto mindre har jeg fisket denne gruppe op fra indie-dammen.

En ekvilibristisk omgang soul, indie, pop, r n'b, med en snert af motown-agtige superhooks, får man såmænd serveret på et sølvfad, vel og mærke, hvis man da også lige får lyttet til det. Fitz & The Tantrums hedder de. Både soul/jazzballader såvel som særdeles sprøde, knitrende, old-school-agtige jazz/hip/hop beats hænger ud med syntetisk og dog sumblimt hoppende orgelsamples, med friske og ekstremt chillende sang-harmonier. Præcis som når soulen er aller bedst. Den centralt bemærkende motown-lyd gør egentlig bare det hele endnu bedre og ufatteligt originalt. Alt dette hurlumhej kan man få smækket lige op i hovedet noget så grufuldt, ved blot du kommer til den føromtalte SXSW festival. Funk' den helt ud i ekstremerne med disse fire soulelskende gutter, og hvis du nu befinder dig over there - så få dog hørt dem. Det gælder ikke altid om at få hørt noget, der virker nyskabende og intelligent, men at få hørt noget man selv synes om, og som man selv kan identificere sig med. Og det kan man med Fitz & The Tantrums.

http://www.myspace.com/fitzsoulmusic

Kærlige hilsner

Whale Waves

Ghost Train - Simplicificeret og Hjerteskærende, Hvorefter Det Munder Ud I Et Typisk Brake-Up

Summer Camp

Kære Dig Derude

Ud fra selve overskriften er der måske en del, der allerede ved, hvad jeg lige ville nævne. Summer Camp har med deres herligt støvende kassetebåndssound for mig lagt nye standarder for, hvad musik af denne genre skal lyde som. F.eks. er jeg blevet mere bevidst om, hvad jeg synes om af denne slags musik, og hvilke numre/kunstnere jeg er blevet mere kritiske overfor. Summer Camp gør dog det hele med en spidsfindighed udenlige. Oven i købet er der lavet en lille video til et af deres noget så skønne numre, " Ghost Train". Herlig popmelodi- et vuggende riff, orgel-samples, knasende percussion, vokalen, der giver en behagelig genklang, skrabet synth, upoleret basgang og en helt igennem perfekt sangtekst- let på tå og gribende simpelt. Dernæst også ekstremt genkendeligt og derfor også til en vis grad særligt hjerteskærende. Videoen har med det karakteristiske 8"s kameraformat fået mig helt ud på et sidespor af ren og skær begejstring- for hold kæft, hvor er det gennemført. Løb ud på den brusende strand sammen med dine venner og Summer Camp som ledsager, og lidt efter lidt vil du finde ud af, hvor tit du egentlig har sukket efter et herligt stykke sommer efter en (som jeg også nævnte i mit seneste indlæg) ualmindeligt grå og kold vinter.

http://vimeo.com/9814265

Mvh.

Whale Waves

Fallulah Oven På Byens Tage

Fallulah med stråhat og en fin gul stofjakke. 

Kære Du

Imposant forførelse, yndefuldt tiltrækkende, minimalistisk underspilning i live-form - læs dette og lad dig derefter gemme dig væk i et univers fyldt med sommerstemning.
Efter at have ledt lidt rundt omkring for at finde lidt herlige sager fra den noget så beundringsværdige Fallulah, så jeg til min store forbløffelse, det smukkeste jeg endnu har været udsat for i dette vinter halvår på computerskærmens flader.
En papkasse skubber sig op på en skorsten på ét af de utallige københavnske hustage i aftensolens skær. Kassen river selv sit pap af, og på helt spidsfindig vis er man på en finurlig måde introduceret til, hvad man videre vil opleve. Bystøjen man snildt kan høre i baggrunden på dette vidunderlige tidspunkt af året, får på en nydelig måde sneget sig ind som noget, der har en helt anden funktion end normalt. Den giver en spektakulær stemnings-følelse udenlige, hvorefter sangen går igang med fire mænd, der fordringsløst står i baggrunden med Fallulah i forgrunden. Med sine rolige bevægelser i takt til musikken får jeg det indtryk af hende, som var hun en prinsesse. En smuk én af slagsen. Hun er så overdådigt smuk, der lidt efter lidt åbner mere og mere op for hendes indtagende og melodiøse sangstemme. Den overnaturligt graciøse mystik, der gør sig til kende både i musikken så vel som i videoen, har på en eller anden facon bragt mig i sommerlængsel gange en million. Jeg kommer i et humør af nye højder efter at have set denne video, når denne ualmindeligt kolde og grå vinter stædigt hænger ved i mig såvel som alle andre i dette ganske land. Lad dig forblænde af dette overdådigt smukke moment i sommerens storbyliv, med Fallulah og backingband som underholdere.

http://www.youtube.com/watch?v=aC1929jbh0E&feature=related -

Use It For Good

Med mange venlige hilsner

Whale Waves

Genremiks på Tysk

Jo det er skam på taget de befinder sig - råt og godt

Hej Du Derude

Et klik hist og hér og pludselig står man inde på den nydeligste side. For at være mere nøjagtig- en myspace-side fra tyske We Are With You In The Night. Et skønt genremiks mellem elektrorock som Veto, dog blandet på en herlig, frisk og ny måde. Der er nemlig også noget indie-poppet over det. Det giver det hele lidt mere originalitet og måske også mere hype. Ind til videre tror jeg ikke helt, de har fået nogen særlig hype, men lad dem dog få det. Løbende beats, klistrede og fængende synthflader, og så den karakteristiske tyske rå sangstemme gør det hele dejligt betagende og utroligt fint. De synger på tysk, men det gør egentlig ikke så meget, nej, det gør såmænd bare det hele endnu mere interresant. For i bund og grund passer det hele rent faktisk skide godt sammen. Både vokalen, det instrumentale og, i det hele taget lyden i sig selv. Berlinerne, som de også er, har med deres urbane-beton-atitude, som man kan se på billedet ovenover, gjort mig overbevist om, at bør man få fingrende i noget af deres musik. Dog har de kun udgivet en lille beskeden EP, som man efter alt at dømme nok ikke lige kan få fat i, hvis altså ikke man har en tysk pladepusher stående i baghaven. Der er jo samtidig også den herlige mulighed lige hér nedenunder, myspace:

http://www.myspace.com/wearewithyouinthenight

Mvh.

Whale Waves

Nyt Påfund fra Bloggens Side

-Ikke noget nyt, men dog en fortrinlig tilføjelse til noget ældre, som også er skønt.

Hej Jer Derude

Som I nok hurtigt har lagt mærke til på billedet, handler netop dette indlæg for første gang hverken om billeder, tanker eller musik. Jeg har valgt til afveksling, at smide et link ud til noget så hyppet et tøjmærke som det urbane modemærke Wood Wood. Grunden til at jeg lige præcis har lagt dette ud, er simpelthen bare fordi, at de vidunderlige stykker tøj man finder inde på deres lookbook/som de kalder det under "Collections", er helt og aldeles fremragende efter min mening. En strechy bomuldsjakke jakke mikset med noget så mainstream som et par næsten lilla/marineblå chinos er på én måde ganske normalt i gadebilledet, men hvis man lægger mærke til detaljerne bliver den med ét noget nyt. Ikke at man ikke har set det før, men de formår at gøre det på en anerledes måde. Et andet eksempel kunne være en kvindelig model med et par brune sejlersko-egentlig heller ikke så nyskabende, men når man så løfter blikket overmod den kjole modellen har på, bliver det straks noget andet. Igen- de gør det let at finde på noget nyt i noget gammelt. Moden er den samme, men de tilføjer lige dét ekstra, der gør, at man bliver imponeret og forføret af de mageløse påfund. Det skal til slut lige siges, at jeg ikke er nogen modeblog-freak-type, så I skal ikke hænge mig op på noget, hvis jeg evt. mangler at nævne noget i mit indlæg eller lignende. Dette er bare en anbefaling til, at I selv skal blive forført af de skønne påfund som Wood Wood har begivet sig ud i.

I like it and I hope you will like it as well...

http://woodwood.dk/collections

Mvh.

Whale Waves

Kilometervis Af Rock'n Roll

                                                                                 Pascal sat i ramme

Kære Du

Hvis du går rundt med et pund aggressioner gemt i baglommen, så få dem ud med en omgang musik i selskab med svenske Pascal. For min længselsfulde stræben efter svensk rock'n roll er hermed opgjort, da jeg nu har fundet disse. Hvis du har punken i behold og kan lide rock'n roll på højeste plan vil dette i høj grad være noget for dig.

Pascal er et projekt fra Gotland/Stockholm og udløser kilometervis af hemmeliggjorte bomber bygget op af brutalitet og støjende guitar sound. De er netop udkommet med nye fragmenterede toner ved navn "Orkanen Närmer Sig", og har just endt en kortere turné rundt om i det svenske land. Dette er deres tredje udspil, og jeg håber på, at dette længe ikke bliver deres sidste. Lad dem få lov længe endnu. For disse er sgu fede. Trioen bestående af ét styks mandfolk og to af det kvindelige køn, lægger ikke skjul på, at de har mange inspirationskilder gemt bag i deres musik. Men det gør såmænd ikke det store, da de spiller forrygende gennem al,t hvad jeg indtil videre har lyttet til fra dem. Det er seriøse tekster og hårde ord, men jeg er måbende forelsket i deres forundringrige univers. Orkanen nærmer sig, jovist gør den da det, når man lytter og smadrer igennem sammen med Pascal. Dette er skide godt.

http://www.kyssmig.com/-

http://www.myspace.com/raukenroll

Hilsen

Whale Waves

Fængende, Eksperimenterende og Boblende

                                            Man får da både smil og ledninger med på vejen.

Hej Derude

Ville bare lige smide et link ud til Jer hungrende individer, der bare må have mere ny musik sprøjtet ind i blodet. Billedet ovenfor viser kunstneren, Nosaj Thing, der på mange måder laver noget smittende electronica, fængende funk/pop/instrumental, og så er han såmænd en rutineret én af slagsen, da et debutalbum allerede eksisterer. Debutten, "Drops", udkom sidste sommer, og jeg vil da egentlig bare anbefale dem, da de melodiske sammenklange på deres remixes såvel som på hele udspillet på både EP'en og debutten, er utroligt inspirerende og lytterhungrende. Man kan tage turen forbi Berlin eller endda Holland for at se mere til dem. Fordi de hermed også tager på en mindre turné i det Europæiske i det tidlige forår. Det Los Angelanske indietronika kan findes hér nedenunder:

http://www.myspace.com/nosajthing

Mvh.

Whale Waves

Magi i Båndoptageren

                                                   Unaturligt smuk musik.

Hej Jer Derude

Det jeg nu vil til at fortælle lidt om er for mig dybt nævneværdigt, da dette er starten på noget nyt hentet fra noget gammelt. Noget, der for mig står meget nært. Jeg taler om en genrebetegnelse kaldet dreamwave, eller som jeg tidligere nævnte dét sidste år- "chillwave". En gruppe fra Nottingham eller nok nærmere en producer fra Nottingham har prikket hul på debutballonen. Lone. Han har allerede smidt et par Ep'er ud til offentligheden i forvejen- inden særlig mange kendte ham forvejen. Og derudover har han såmænd også et par plader på bagen, Ecstasy and Friends som eksempel. Der indgår både hip-hop beats, ja, en slags 80'er psykedelisk romance til de forhenværende grupper, så som Neon Indian, Memory Tapes, Washed Out, Delorean og mange andre sensationelle grupper, basrundgange gange tusind, småforvirrende skævheder og sidst men ikke mindst lykkestunder i form af poppet stjernestøv på hver en lydflade. Det hele køre baglæns og så frem igen. Du bliver hevet ind i et univers af helt andre dimensioner. Blågule elefanter på lyserøde skyer, skove af pigtråd og skumfiduser, rasende, visuel bevidsthedsperpleksitet med nænsomme finnesser, der ligger til grund for mange andre tempoer i musikken end, hvad man nogensinde kunnet hvad drømt om. Altså på denne antimainstreammede oververtikale genistregs landingsbane. Som jeg kunne have sammenlignet med førnævnte Washed Out eller som jeg fortalte om i mit blog-indlæg hér nedenunder- Memory Cassette. De kan bare alle sammen noget med beats, temposkifte, blufærdigsforvrængelse i den ekstremt fine velklang, der findes i de 80'er inspirerede nostalgihymner, som f.eks. Lone kan frembringe. Jeg er som solgt til musikken. Tørstig og hungrig efter mere.

http://www.youtube.com/watch?v=zUn9U7W6iBE&feature=related

Mange Hilsner

Whale Waves

Tårer I Øjnene

                       Memory Cassettes pladecover fra pladen "The Hiss We Missed" fra sidste sommer

Kære Dig Derude

"Asleep At A Party" er såmænd et vaske ægte mesterværk siden den udkom i junimåned sidste år. At sove med det ene øje åbent, er da vist nok meget normalt for nogens vedkommende. Og det gælder i stor grad på dette nummer. Jeg græder, når jeg hører dette nummer, og hvorfor finder du af her. Hver evig eneste gang jeg sætter mig og begynder at lytte til dette nummer, drømmer jeg. Drømmer om et bedre sted at leve, om kærligheden, om barndomsminder og nogle gange drømmer jeg om alle de ting i mit liv, som jeg kunne have gjort bedre. Hjulpet til, hvor jeg ikke gjorde. Vandre rundt som en sindsyg, for derefter at finde ud af, at det vist nok var forsent. Eller var det? Jeg vil jo helst ikke gå glip af noget. I hvert fald ikke noget jeg synes er vigtigt for mig selv som individ. Ikke desto mindre har jeg også en slags forkærlighed for den der tilhørende musikvideo. Se den ved hjælp af nedenstående link hentet fra Vimeo.

http://vimeo.com/5707292

Hilsen

Whale Waves

Organiske Harmonier

                                                            Junip

Kære Du Dér

Siger Junip dig noget? Umiddelbart ville de fleste nok sætte et stor spørgsmålstegn ved dette, er det en madret eller hvad er det? Det er såmen en folket gruppe fra det trendy Göteborg på Sveriges vestkyst. Gruppen har en meget eftertragtet band-medlem i hvert fald, hvad jeg ved af, José Gonzalez. Et stort plus, hvad angår hypen omkring bandet. Bløde synth-lyde og støvede trommeslag er én af de ting jeg virkelig bider fast i. Udover at de selvfølgelig bruger den akustiske guitar meget har de også den der genkendelige skandinaviske dybsindighed i musikken, som jeg personligt selv er helt tosset med. Smukt er det, og find dem ved en linket myspace-side lige her under:

http://www.myspace.com/junip

Mvh.

Whale Waves

Få Varmen Fra Kulden

Hele gruppen

Hejsan Dejsan Jer Derude

I Canada er der en gruppe, der ikke gider at følge med den ellers så fine canadiske musikstrøm, der indeholder alt lige fra indiefolk i skovene til minimal-techno i storbyerne. Man kommer kort sagt i en helt anden stemning, end alle de forhenværende yndlingsbands som jeg plejer at hæfte mig ved. Som for eksempel Crystal Castles, Junior Boys eller Final Fantasy. Det er jazz, latin, bossa nova, reggae, afro-beat, soul og funk som gruppen lader sig udtrykke sig i. The Souljazz Orchestra kalder de sig. De gør det yderst fint. Og så er de oven i købet oppe i tiden her og nu. Lad dig forføre og tag dig en dans i selskab med dem. De brød gennem i 2006 med afrobeat-klassikeren, "Mista President" og er lige siden et forholdsvis anerkendt navn i deres omgangskredse. Engang i februar måned udkommer deres tredje skive "Rising Sun", som jeg uden tøven allerede før den er udgivet, bliver nødt til at anbefale. Og gid de må give sig til kende her i landet. Spred noget kærlighed og tjek linket her nedenunder.

http://www.myspace.com/souljazzorchestra

Mvh.

Whale Waves

Mystik På Svensk

                                                       Miike Snow // Silvia

Hej Alle Sammen

Jeg ville bare lige smide et link ud til en noget så forrygende sang. Nummeret kommer fra gruppen, der tidligere har smash-hittet med "Animal" og "Black & Blue", Miike Snow, der bl.a. har lavet hittet for Britney Spears, "Toxic". Nu har de så også fået udsendt en ny video. Nummeret har en bund bestående af piano og en dyb, og dog lidt rolig stortromme. Autotunet mandestemme passer faktisk også helt fint ind i nummerets univers, da man godt kan ane, at der er brugt en smule af lige netop dette, men det er dog stadig helt beroligende at lytte til. I omkvædet for man da også lidt synth og lilletromme på, mens tempoet stadig forholder sig nogenlunde nede på jorden, hvorefter et mere feststemt sted i sangen tager form. Og dernæst fortsætter det så fint på den måde i gennem resten af nummeret. I hvert fald nogenlunde. Videoen er derimod for mig stadig lidt af en gåde. Jeg kan ikke om muligt, ikke rigtigt fortælle, hvad handlingsforløbet tager udgangspunkt i. Og dernæst, hvad videoen i grunden handler om. Det er det, jeg synes I selv skal vurdererer.

-Gruble lidt over, tænke lidt over.

http://www.youtube.com/watch?v=aZO1nMuZSnI

Hilsen

Whale Waves

The xx Support, Der Sparker Røv

                                    Adam Pavao og Sara Ruba en tur ved marehalmens strå

Kære Du

Dette meget festlige og soul-inspirerede musikkollektiv overværede jeg her sidste lørdag aften. I Voxhall på tætteste hold. Jeg må sige denne gruppe formår virkelig at slå benene under mig. De kalder sig New Look, og som man passende kan se på deres myspace-side, er de canadiske. De er derudover meget selvbeviste og giver virkelig stil, pragt med ganske få midler. De er indtil videre min nummer-ét på dansegulvet fra og med nu af. Overraskende nok har jeg virkelig ikke kunne sammenligne det med noget lignende. Dét skal forhåbentlig ikke stå i vejen for, at I læsere skal snydes for endnu ét link. Et link til New Look. Det mystiske, ukendte og ekstravagante stykke kvindelighed bestående af Sara Ruba, blandet op med det stilsikre, stilfulde og maskuline indslag i form af Adam Pavao.

http://www.myspace.com/newlooknewlooknewlook

Hilsner fra

Whale Waves