Summer Camp
Kære Dig Derude
Ud fra selve overskriften er der måske en del, der allerede ved, hvad jeg lige ville nævne. Summer Camp har med deres herligt støvende kassetebåndssound for mig lagt nye standarder for, hvad musik af denne genre skal lyde som. F.eks. er jeg blevet mere bevidst om, hvad jeg synes om af denne slags musik, og hvilke numre/kunstnere jeg er blevet mere kritiske overfor. Summer Camp gør dog det hele med en spidsfindighed udenlige. Oven i købet er der lavet en lille video til et af deres noget så skønne numre, " Ghost Train". Herlig popmelodi- et vuggende riff, orgel-samples, knasende percussion, vokalen, der giver en behagelig genklang, skrabet synth, upoleret basgang og en helt igennem perfekt sangtekst- let på tå og gribende simpelt. Dernæst også ekstremt genkendeligt og derfor også til en vis grad særligt hjerteskærende. Videoen har med det karakteristiske 8"s kameraformat fået mig helt ud på et sidespor af ren og skær begejstring- for hold kæft, hvor er det gennemført. Løb ud på den brusende strand sammen med dine venner og Summer Camp som ledsager, og lidt efter lidt vil du finde ud af, hvor tit du egentlig har sukket efter et herligt stykke sommer efter en (som jeg også nævnte i mit seneste indlæg) ualmindeligt grå og kold vinter.
Mvh.
Whale Waves
Ingen kommentarer:
Send en kommentar