Legesyge afkroge

                                          Parret med en bjørn mellem dem


Er du også infiseret med den nye syge kaldet "Californisk Surf"- så vil jeg nok mene, at denne gruppe burde give din "sygdom" et ekstra boost. Det man kunne associerer denne gruppe (eller nærmere bestemt duo) med kunne være tressernes hippie-oprør, strandfester ved det varme stillehav i og omkring L.A eller måske piger med gods i. Ja, denne duo, som kalder sig Neverever, bestående af parret Jihae og Wallace Meeks, der i sin tid mødtes i Glasgow, men flyttede tilbage til deres hjemby Los Angeles, hvis holdning til musik stammer fra et andet årti, er måske i grunden et par, der formår at gøre det at lave rock til en leg. Det hele lyder måske en anelse banalt for nogen, men jeg elsker de lidt halv legesyge afkroge af musik, hvor man ikke er priviligeret til at gøre noget konkret for at opfylde bestemte krav om, hvorvidt musikken skal lyde på en helt bestemt måde. Jeg synes et godt eksemplar på deres musikalske univers kunne eksempelvis være nummeret "Young & Dump" fra deres nyudkommende debutplade "Angelic Swells". Også numre som "Shampoo", med dertilhørende musikvideo, "Now" eller beskidte og samtidig sukkersøde "Blue Genes" er numre man helt sikkert skal gøre sig den ulejlighed at bide mest mærke i. De fremstår klart og tydeligt som eksemplariske og gennemført poppede med det der punkede udtryk i mente. Så enten bare bevar fokus, styrt ned i pladebutikken eller noget andet hen i den retning og køb debuten eller dans blot den vildeste dans med Neverever i ørerne, da jeg mener man kan virkelig få festen igang med Neverever som højtalerpartner.

Den Strandede Bølge

                                            Flamingo dansen har vidst fået nyt liv.




Jeg vil efter alt dømme mene, at lige netop denne indlægstitel burde lægge op til diskussion. Det kan jo være sådan, at mine storfavoritter såsom Washed Out, Neon Indian, Toro y Moi, Delorean og Memory Cassete osv. måske allerede har set deres storhedstid passerer forbi. Det er der i hvert fald helt sikkert nogen, der vil mene. Om ikke andet er jeg dog helt og aldeles overbevist om, at vi forlængst ikke har set nok til f.eks. Washed Out, Neon Indian eller for den sags skyld et nyt projekt, som jeg faldt over her forleden dag. Det costaricanske enmands-projekt, ja han er såmænd fra Costa Rica, jeg nu vil omtale, er helt sikkert blevet inspireret i rigelige mængder til, at han siden marts har kunnet kalde sig en glo-fi-, chillwave- eller dreamwave-mager, der derudover med sikkerhed vil kunne give min sommer et ekstra skub. Musikken taler selvfølgelig for sig selv forstået på den måde, at når han kun har været aktiv i meget kort tid, må vi som lyttere fra start af se, om der er et potentiale eller ej. For hvis ikke musikken er i orden, kan hans geografiske baggrund såvel som hans indbyrdes musikvenskaber osv. være dybt ligegyldige. Jeg synes nu selv, at musikken er mere end blot godkendt, og hvis I er interesserede kan man hér lytte mere til ham.