Et friskt poppust sammensat af lige dele ret så catchy melodier og lag-på-lag vokalharmonier som lifligt hænger fint sammen i tråde af varme og afslappede stemninger. Her er tale om et enmands-projekt bestående af den tilpas kreative og musikalsk intelligente frontfigur Josh Ricchio fra hipster-hovedkvarteret Brooklyn, New York, der har valgt sig et noget besynderligt kunstnernavn, Freak Owls. Musikalsk trækker inspirationskilderne på både såvel gamle som nye grupper såsom Death Cap For Cutie, The Beach Boys, Bon Iver eller for den sags skyld amerikanske Gnarls Barkley eller Iron & Wine. Smuktdetaljerede raffinementer i form af en fængende basbund, en luftigt guitarfigur samt et smidigt omkvæd på nummeret "Optimistic Automatic", de atypiske instrumentvalg på det popperlende mikrohit "Litlle Things" eller det letbrusende, akustiske, Simon & Garfunkel-agtige nummer "Place To Be" formår at nå andre pophøjder end det gennemsnitlige indie-popspektre. På min personlige favorit "Seaquid" er den fængende bas igen på spil plus et iørefaldende omkvæd; som jeg synes, I selv skal bruge lidt af jeres tid på at tjekke ud. I posituren kunne teksterne synes en anelse kvalmende, men for mig at se, medvirker det bare til et endnu flottere helhedsindtryk end, hvis teksterne ikke havde været sådan. Kærlighedserklæringer, en sirlig vokal og indie, når det ikke fåes meget bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar