Tidligere indlæg

16.08.2010

Fremtidens fortidsmusik





                                     Fortiden er flyttet ind i nutiden, så vel som fremtiden



De evige kendetegn, der kredser om den sæsonbetonede drømmepop verden, kaldet chillwave, som jeg har skrevet om før, lyder således. Som oftest indeholder musikken den altid hypnotiske synth, de nærmest klæprige elektrotromme-beats, tilsat tidens mest funky basgange. Alt er selvfølgelig analogtoptaget på bånd, vel at mærke, så man stadig kan høre det hjemme på værelserne på den digitale facon. Det nyeste skud på stammen er solo-projektet fra Princeton, New Jersey kaldet Com Truise. Det dominerende synthunivers i lydbilledet er bl.a. det, der gør Com Truise endnu  mere nostalgisk rent tidsmæssigt sammenlignet med tilsvarende grupper. Man får aldrig fornemmelsen af at få for megen solstik eller nostalgiske-supertrips. Det kunne måske også virke en anelse dovent i længden at lytte til, men Com Truises musik forekommer for mig yderst forfriskende og frækt i alt dets 80'er-glimmer og farver. Numre som "Galactic Melt" eller den lille sommerperle "Sundriped" vil jeg nok mene er noget af det bedste chillwave jeg har hørt det forgangende år. Intet mindre. Oven i købet er en EP ved navn  "Cyanide Sisters EP" også til fri download via Soundcloud. Fremtidens fortidsmusik er over os, om vi vil være ved det eller ej. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar