Tidligere indlæg

16.02.2011

Et sammensurium af alt mellem himmel og jord

                                Coveret til Pill Weekend



Thomas Michael eller Jaded Hipster Choir har for mit vedkommende efter noget tid udviklet sig til et uhyr mærkværdigt musikalsk bekendskab. Genremæssigt er det praktisk talt ikke muligt at komme i nærheden af nogen rationel genrebetegnelse, så lad os prøve noget andet for en gangs skyld. Musikalske bestanddele som disse er at finde i JHC. Et sammensurium af hårdtbragende, helt stille, knasende og på mange måder også nærmest larmende beats og synthesizer mikset med en vokal, der ind i mellem veksler mellem viskende pibeseancer samt udbrudslignende vokalstrøminger. Derudover tilsat ekkoeffekter, rap, eksperimentale lydklip, blæsere, enten analoge eller digitale fuglepip, chillwavelignende støvsamples og noget, der lyder som redefinerede klassiske harpespilsharmonier smækket i skærsilden. Lad os kalde det no-flow-go-snow-wow-glo-go-fi. Manden kommer fra det amerikanske musikmekka, Californien. Udover hans linkende myspace-side, så husk også at tage et lyt på hans bandcamp, der indeholder alle hans releases ind til videre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar