Tidligere indlæg

15.02.2011

Varme toner fra det kolde nord

                                        Som du nok kan se, er gruppen vældig smart klædt.


French Films er finske. De opstod sidste år med medlemmerne Johannes, Antti, Mikael, Joni og Santtu, som i efteråret udgav deres første udspil ved navn Golden Sea EP. Der er noget forbavsende friskt over dem, nærmest som havde de fået drysset noget The Cure-agtigt over sig. Man kan kalde musikken en slags solbeskinnet post-punk med et køligt synthesizer-touch. Det lyder i al sin enkelhed lidt som The Drums bare lidt mere britisklydende og beskidt i sin grundtone. At bandet skulle have lige sådant et sommerligt navn som French Films, forbliver mig en gåde. Ikke desto mindre kan du opleve dem live på dette års by:Larm, som løber af stablen den kommende weekend (uge 7 2011).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar