Whale Waves

Musikalskklistrende firser drømme

2011-06-17T12:58:00.001+02:00

Joel og Daniel

Den altigennemskuelige indflydelse fra 80'ernes synthårti har på alle måder smittet af på forhenværende Games, som nu kalder sig Ford and Lopatin. Det er et producerprojekt fra Brooklyn, der tæller både Daniel Lopatin med sit eget soloprojekt Oneohtrix Point Never og Tiger City's Joel Ford.
Duoens klare glæde til spillerkonsolernes synthbetonede univers findes stadig under det nye navn, men der er sådan set også mere af den såkaldte wonky at finde på deres første udgivelse, Channel Preassure under det nye navn. Lyden er altså spækket til med sygeligtspidse synthklange og supertighte lilletrommeslag samt storetromme og/eller bastoner.
Der er under processen af Channel Preassure klippet og klistret med bl.a. sampling og genskabning og ændring af musikkroppe på numre med en glitchy bund, eller med meget catchy samt nærmest progressive undertoner af krautrock, pop med kant og fusion, der her alt sammen er gået op i én større enhed. Det danner tilsammen rammen om et både fængende, men også dybt minimalistisk perleeksempel, når der tales om nutidens svar på et mere eller mindre ret intelligent eventyrsbillede af skærende og nærmest klistrende fremtidsdrømme.

Drømmepop med bid i

2011-02-17T12:39:00.000+01:00

Fuck en syg dag at stå op til! Vejret ligner noget, der mildest talt minder mest om Grønlands polarklima, der er ikke mere kaffe i kanden og strømmen var lige ved at gå for kort tid siden. Dog skulle en tremandsgruppe fra Toronto, Canada ved navn Tearjerker (spørg mig ikke, hvorfor de lige netop har valgt dette kunstnernavn?) lindre lidt på omstændighederne. En hel del fuzzy guitar, drømmepop-lignende lo-fi vokaler, listende trommer og et laaaangsomt tempo er åbenbart det, der skal til for at ændre lidt på torsdagens surmulethed. Mht. antal udgivelser er jeg kommet frem til 6 ved at kigge på det candadiske label, som gruppen er signet hos kaldet Sorethump. Man kan roligt kalde Tearjerker for drømmepop med bid i, hvis det er noget nogen tænder på.

Et sammensurium af alt mellem himmel og jord

2011-02-16T15:18:00.001+01:00

Coveret til Pill Weekend

Thomas Michael eller Jaded Hipster Choir har for mit vedkommende efter noget tid udviklet sig til et uhyr mærkværdigt musikalsk bekendskab. Genremæssigt er det praktisk talt ikke muligt at komme i nærheden af nogen rationel genrebetegnelse, så lad os prøve noget andet for en gangs skyld. Musikalske bestanddele som disse er at finde i JHC. Et sammensurium af hårdtbragende, helt stille, knasende og på mange måder også nærmest larmende beats og synthesizer mikset med en vokal, der ind i mellem veksler mellem viskende pibeseancer samt udbrudslignende vokalstrøminger. Derudover tilsat ekkoeffekter, rap, eksperimentale lydklip, blæsere, enten analoge eller digitale fuglepip, chillwavelignende støvsamples og noget, der lyder som redefinerede klassiske harpespilsharmonier smækket i skærsilden. Lad os kalde det no-flow-go-snow-wow-glo-go-fi. Manden kommer fra det amerikanske musikmekka, Californien. Udover hans linkende myspace-side, så husk også at tage et lyt på hans bandcamp, der indeholder alle hans releases ind til videre.

Varme toner fra det kolde nord

2011-02-15T17:20:00.003+01:00

Som du nok kan se, er gruppen vældig smart klædt.

French Films er finske. De opstod sidste år med medlemmerne Johannes, Antti, Mikael, Joni og Santtu, som i efteråret udgav deres første udspil ved navn Golden Sea EP. Der er noget forbavsende friskt over dem, nærmest som havde de fået drysset noget The Cure-agtigt over sig. Man kan kalde musikken en slags solbeskinnet post-punk med et køligt synthesizer-touch. Det lyder i al sin enkelhed lidt som The Drums bare lidt mere britisklydende og beskidt i sin grundtone. At bandet skulle have lige sådant et sommerligt navn som French Films, forbliver mig en gåde. Ikke desto mindre kan du opleve dem live på dette års by:Larm, som løber af stablen den kommende weekend (uge 7 2011).

Vitaminfyldt

2011-01-08T14:28:00.000+01:00

Coveret til ep'en

Fra Philadelphia, Pennsylvania i USA er en ganske fortrinlig firemandsgruppe blomstret op med et talent, der ikke er til at tage fejl af. Ligesom advokater brænder for at løse retssager, kan jeg mærke en inderlighed som Arches brænder inde med, og derfor gerne vil ud med i offentligheden. Det er der kommet en vitaminfyldt og på mange måder sommerklingende udgivelse ud af ved navn Arches EP. Det lugter langt væk af både Grizzly Bear og andet stads i den dur, men lad dig ikke gå på af dette. De skal have tid, tid til at udvikle sig, for så vidt jeg kan se, har de en lang fremtid foran sig. For når både næsten spøgelsesbeduggede vokalharmonier og slæbende guitarer giver sig smukt til udtryk, og hvor kassettebåndet kommer til sin ret grundet lydens uforlignelige velklang. Som en sidste ting, er den førnævnte EP faktisk ganske gratis at hente.

Floridas svar på vestkysten

2011-01-02T17:30:00.000+01:00

Det må vel efterhånden være ualmindeligt lang tid siden, at jeg har skrevet noget sidst her på bloggen.
Grunden til dette er, at jeg bl.a. har brugt meget tid andetsteds. F.eks. på mine tre andre blogs, som er linket til ude i venstre side af bloggen. Tilbage til min genopdukken. Levek er et enmands-projekt bestående af David Levesque fra Orlando, Florida, USA. Tidligere har han været skolebuschauffør, lavet et par covernumre af tidens største indie-navne på hans Youtube-side.
iI større eller mindre grad begiver han sig ud i noget af et festfyrværkeri af sjovt-varierende genrer såsom folk, funk, jazz, afro-calypso og andre næsten salsa-klingende toner.
Det har lykkedes ham at kreere det mest velproducerede og organiske genremiks, jeg længe har lagt øre til. Hvis man gerne vil lytte til lidt af hans mere funkede side af hans talent, er Look On The Bride Sight et godt bud. Man kan næsten snakke om, at efter et par lyt til nummeret, som forøvrigt er udgivet på Father/Daughter Records, bliver man i hammer godt humør. Lyden er ligeså tresser-inspireret som de seneste måneders surfede pop melodier, man har kunnet høre fra den amerikanske vestkysts blomstrende musikscene. Således er det altså også på denne skæring, blot med den undtagelse, at det altså ikke er tresser-surf, men tresser-lyden, der er inspirationskilden. Både violinharmonier, groovy basgange, harpe-spidsfindigheder og såmænd også spændstige guitarfigurer har fundet vej hen til producertalents mest hitpotentielle spor til dato, førnævnte Look On The Bright Side. Det er kort og godt 'chill' fra start til slut.

Symfonisk uharmoni

2010-11-22T23:02:00.001+01:00

Selve kuløren på dette billede passer meget godt til gruppens musik

Man kan sige meget om disse, men det der med at kunne placere dem i en given genrebås, synes ikke helt umiddelbart og klart for mig. Denne københavnske kvintet bestående af medlemmer fra blandt andet Chimes & Bells og Howl baby Howl klinger umådeligt fint i mine ører. Pinkunoizu kalder de sig for. Kvintetten har netop udgivet debutalbummet, eller debutep'en om man vil, kaldet 'Free Time Volume One'. En næsten skizofren sammenkomst af både østasiatiske symfoniklange i form af både kor og strygere vugger sig frem på lydtapetet. Også Animal Collectivesk-inspireret lydbølgerlege samt dybe og sfæriskbetonede indie-rock-overfloder og måske også uharmoniske post-punkede energiudladninger er, hvad jeg til eksempel kan hitte frem fra 'Free Time Volume One'. Denne storladende psychudgivelse er egentlig allerede klar til en kommende opfølger, der dog lader vente på sig, da den først udgives engang til foråret kaldet 'Free Time Volume Two'. Det er i al sin vildskab herligt mættende at smæske i sig, og vil efter alt at dømme nok snige sig godt og grundigt under huden for mit vedkommende inden dette år når at gå på hel. Jeg vil nok betegne sidste skæring på udgivelsen som min klare favorit. Det er pga., at den bedst tager hånd om alle de psychede og mærkværdige indslag, der for mig synes som en nødvendighed, når man har at gøre med en sådan slags musik. Også første nummer på pladen kaldet 'Time Is Like A Melody', med sine 'kun' knap fire minutter, er særligt bemærkelsesværdigt. Man kan måske næsten kalde nummeret for en klart sprudlende og boblende psychdrink, der bedst nydes ved ikke at lave så meget andet, end blot at lytte til nummeret. Helst flere gange i dets fulde længde.

Det kan meget vel være, at de tre af de fire numre på pladen forekommer som lange og ufremkommelig, men ikke desto mindre skal man tage den tid det tager med de numre. Man skal så at sige lige synke dem først. Sådan gør man det bedst, hvis man vil have hver en tone med på pladen. Det er heller ikke nok med blot et enkelt lyt eller to. Den kommercielle gennemslagskraft kommer om noget nok ikke lige i overmorgen, til gengæld er der så mange mørke og på én og samme tid også meget lyse lag på denne udgivelse. Det medvirker til, at man til sidst står tilbage med en særegen tilfredsstillende følelse i maven og med stive ører igen kan begive sig ud i virkeligheden.

Skramlet romantik

2010-10-21T00:49:00.001+02:00

Sara Saxild og Anna Brønsted fra kvartetteten The Sad Lovers

Når fire mennesker fra henholdsvis Skammens Vogn, Kira & The Ghostriders, Our Broken Garden, Under Byen og Peter Sommer finder sammen i smuk samhørighed er det ikke just bare hvilken som helst gruppe, der her omtales. Disse er nemlig udover at være knyttet sammen i musikkens uransalige verden, også knyttet sammen andetsteds. Det vil sige i det noget så komplekse univers, kærlighedens. Det er nemlig et mindre musikkollektiv bestående af to romantiske kærestepar. Mere eller mindre i hvert fald. Der er nemlig her tale om Sara Saxild og Oliver Hoiness samt Søren Bigum og Anna Brønsted, der sammen spiller en form for nedbaberet, skramlende og særdeles fintformet version af den klassiske kærlighedskonfrontations-melankolske popmusik, kvartetten The Sad Lovers. De udkom sidste forår med en debut-ep kaldet "Sad Love Songs", der blandt tog fat på, hvad selve bandtitlen og såmænd også albumtitlen giver sig udtryk for at omhandle, den sørgmodige og triste del af kærlighedens kringlede veje. Teksterne er ren t faktisk herligt humoristiske, lyden er ufin i sin ellers ret så pompøse og enkle ramme og sidst men bestemt heller ikke mindst er denne gruppe indehavere af nogen skrøbelige pigestemmer, der næsten får ens ben til at skælve under en, imedens man sluger hvert et ord og lyd fra disse uskyldige og medlidende vokaler på et kort øjeblik. Tag bare "Swedish Girl" eller "The Sad Lovesong" og du vil forstå, hvad jeg mener med mine ord. Tro mig, disse er under alle omstændigheder værd at bide mærke i.

Andre pophøjder

2010-09-12T13:37:00.001+02:00

   Popmageren ved navn Josh Ricchio.


Et friskt poppust sammensat af lige dele ret så catchy melodier og lag-på-lag vokalharmonier som lifligt hænger fint sammen i tråde af varme og afslappede stemninger. Her er tale om et enmands-projekt bestående af den tilpas kreative og musikalsk intelligente frontfigur Josh Ricchio fra hipster-hovedkvarteret Brooklyn, New York, der har valgt sig et noget besynderligt kunstnernavn, Freak Owls. Musikalsk trækker inspirationskilderne på både såvel gamle som nye grupper såsom Death Cap For Cutie, The Beach Boys, Bon Iver eller for den sags skyld amerikanske Gnarls Barkley eller Iron & Wine. Smuktdetaljerede raffinementer i form af en fængende basbund, en luftigt guitarfigur samt et smidigt omkvæd på nummeret "Optimistic Automatic", de atypiske instrumentvalg på det popperlende mikrohit "Litlle Things"  eller det letbrusende, akustiske, Simon & Garfunkel-agtige nummer "Place To Be" formår at nå andre pophøjder end det gennemsnitlige indie-popspektre. På min personlige favorit "Seaquid" er den fængende bas igen på spil plus et iørefaldende omkvæd; som jeg synes, I selv skal bruge lidt af jeres tid på at tjekke ud. I posituren kunne teksterne synes en anelse kvalmende, men for mig at se, medvirker det bare til et endnu flottere helhedsindtryk end, hvis teksterne ikke havde været sådan. Kærlighedserklæringer, en sirlig vokal og indie, når det ikke fåes meget bedre.

Fremtidens fortidsmusik

2010-08-16T22:40:00.001+02:00

Fortiden er flyttet ind i nutiden, så vel som fremtiden

De evige kendetegn, der kredser om den sæsonbetonede drømmepop verden, kaldet chillwave, som jeg har skrevet om før, lyder således. Som oftest indeholder musikken den altid hypnotiske synth, de nærmest klæprige elektrotromme-beats, tilsat tidens mest funky basgange. Alt er selvfølgelig analogtoptaget på bånd, vel at mærke, så man stadig kan høre det hjemme på værelserne på den digitale facon. Det nyeste skud på stammen er solo-projektet fra Princeton, New Jersey kaldet Com Truise. Det dominerende synthunivers i lydbilledet er bl.a. det, der gør Com Truise endnu mere nostalgisk rent tidsmæssigt sammenlignet med tilsvarende grupper. Man får aldrig fornemmelsen af at få for megen solstik eller nostalgiske-supertrips. Det kunne måske også virke en anelse dovent i længden at lytte til, men Com Truises musik forekommer for mig yderst forfriskende og frækt i alt dets 80'er-glimmer og farver. Numre som "Galactic Melt" eller den lille sommerperle "Sundriped" vil jeg nok mene er noget af det bedste chillwave jeg har hørt det forgangende år. Intet mindre. Oven i købet er en EP ved navn "Cyanide Sisters EP" også til fri download via Soundcloud. Fremtidens fortidsmusik er over os, om vi vil være ved det eller ej.

Stemningsfuldt dansk håb

2010-08-08T20:44:00.003+02:00

Århuskvintetten King's Light Infantry

En omgang fængende, melodisk og til tider nærværende indierock plus omtale i medierne har skabt en hel del hype omkring en gruppe, der om noget, er mere end blot nye. Århusianske King's Light Infantry, der som sagt efterhånden har været i mediernes søgelys et stykke tid kunne blandt andet lyde lidt som Arcade Fire, Interpol, Fleet Foxes eller for den sags skyld danske Figurines. En lang række harmoniskklingende guitarfigurer, der sammen med en forbistret insisterende vokalkraft får gruppen til at tage skridtet videre fra bare at være én blandt mange i hele det danske indierock spektre til at lyde mere som sig selv. Det er desforuden også det, der lader sig komme til udtryk på et langt mere hymneprægede og stemningsfulde nummer "The Locker", end deres andre numre på deres nyudkommende debut-ep ved navn "Crops EP", der får mig til i særdeleshed at anbefale gruppen. Også singlen "Home" gør sig særligt bemærkelsesværdig, hvad angår deres musikalske evner. Dog mangler de stadig lidt; det personlige udtryk samt deres storladende strukturer og deres idémæssige rigdom, skal de efter alt at dømme nok arbejde lidt videre med, dermed ikke sagt, at vi hér har at gøre med en usleben diamant, der forhåbentlig efterhånden som det hele skrider frem, vil blive til en stor og funklende diamant. Dette er i hvert fald, for mig at se, en gruppe, der står langt bedre rent musikalsk end blandt mange andre.
Forventninger er der i hvert fald nok af til gruppens kommende fremtid.

Legesyge afkroge

2010-07-27T00:51:00.004+02:00

Parret med en bjørn mellem dem

Er du også infiseret med den nye syge kaldet "Californisk Surf"- så vil jeg nok mene, at denne gruppe burde give din "sygdom" et ekstra boost. Det man kunne associerer denne gruppe (eller nærmere bestemt duo) med kunne være tressernes hippie-oprør, strandfester ved det varme stillehav i og omkring L.A eller måske piger med gods i. Ja, denne duo, som kalder sig Neverever, bestående af parret Jihae og Wallace Meeks, der i sin tid mødtes i Glasgow, men flyttede tilbage til deres hjemby Los Angeles, hvis holdning til musik stammer fra et andet årti, er måske i grunden et par, der formår at gøre det at lave rock til en leg. Det hele lyder måske en anelse banalt for nogen, men jeg elsker de lidt halv legesyge afkroge af musik, hvor man ikke er priviligeret til at gøre noget konkret for at opfylde bestemte krav om, hvorvidt musikken skal lyde på en helt bestemt måde. Jeg synes et godt eksemplar på deres musikalske univers kunne eksempelvis være nummeret "Young & Dump" fra deres nyudkommende debutplade "Angelic Swells". Også numre som "Shampoo", med dertilhørende musikvideo, "Now" eller beskidte og samtidig sukkersøde "Blue Genes" er numre man helt sikkert skal gøre sig den ulejlighed at bide mest mærke i. De fremstår klart og tydeligt som eksemplariske og gennemført poppede med det der punkede udtryk i mente. Så enten bare bevar fokus, styrt ned i pladebutikken eller noget andet hen i den retning og køb debuten eller dans blot den vildeste dans med Neverever i ørerne, da jeg mener man kan virkelig få festen igang med Neverever som højtalerpartner.

Hypnotisklignende pyjamasfest

2010-07-12T15:36:00.000+02:00

Trioen

Først ved du ikke helt, hvad du skal du skal tro og tænke om dette musik. Dernæst bliver du nødt til lige at sidde ned og komme til hægterne igen. Det lyder nemlig lidt som et overdimensioneret indie-gyserfilmssoundtrack, der bliver kørt ned af et lokomotivtog i fuld fart med tonsvis af larm og kraft. Der er dog alligevel fintfølt melankoli gemt et sted i musikken. Kort sagt lyder det umanerligt frastødende og alligevel på mange måder fortræffeligt melankolsk. Gruppen kalder sig, som indlægstitlen tilnærmelsesvist inddikerer, Sleep Over. Det er Stefanie Francotti fra Silver Pines, sammen med Christa Palazzolo fra gruppen Belaire og Sarah Brown, der står bag Sleep Over. Tilmed er gruppens geografiske hjemby SXSW'sbyen nemlig Austin, og gruppen er signet på labelet Light Lodge. Mange skældsord kan fremtvinges om numre som f.eks. "Your World Is Night" eller "Come Wander With Me", men det løber mig altså simpelthen stadig koldt ned af ryggen hver gang numre som disse to hvisler, eller skal vi sige kværner ud af højtalerne. Det kan godt gå hen at gå én på nerverne, hvis man ikke lige tager sig den tid det tager at fordybe sig i deres musik. Luk øjnene og lad dig suge ned i en verden af helt andre dimensioner. Hvilken verden du så bliver suget ned i, er op til dig at finde ud af. Den tynde, lyse stemme gør sig særligt til, når tonelejet er omtrent det samme som hovedinstrumentet i deres musik, orglet. Smid, hvad du har i hænderne, og tag med gruppen ud på en rejse så lang, så du burde være mæt til det næste stykke tid. Kan du ikke falde i søvn, kan jeg anbefale nøjagtigt det samme. Så sov godt så længe Sleep Over hersker inde i dine ører.

Den Strandede Bølge

2010-06-24T15:18:00.004+02:00

Flamingo dansen har vidst fået nyt liv.

Jeg vil efter alt dømme mene, at lige netop denne indlægstitel burde lægge op til diskussion. Det kan jo være sådan, at mine storfavoritter såsom Washed Out, Neon Indian, Toro y Moi, Delorean og Memory Cassete osv. måske allerede har set deres storhedstid passerer forbi. Det er der i hvert fald helt sikkert nogen, der vil mene. Om ikke andet er jeg dog helt og aldeles overbevist om, at vi forlængst ikke har set nok til f.eks. Washed Out, Neon Indian eller for den sags skyld et nyt projekt, som jeg faldt over her forleden dag. Det costaricanske enmands-projekt, ja han er såmænd fra Costa Rica, jeg nu vil omtale, er helt sikkert blevet inspireret i rigelige mængder til, at han siden marts har kunnet kalde sig en glo-fi-, chillwave- eller dreamwave-mager, der derudover med sikkerhed vil kunne give min sommer et ekstra skub. Musikken taler selvfølgelig for sig selv forstået på den måde, at når han kun har været aktiv i meget kort tid, må vi som lyttere fra start af se, om der er et potentiale eller ej. For hvis ikke musikken er i orden, kan hans geografiske baggrund såvel som hans indbyrdes musikvenskaber osv. være dybt ligegyldige. Jeg synes nu selv, at musikken er mere end blot godkendt, og hvis I er interesserede kan man hér lytte mere til ham.

Soul i Israelske Klæder

2010-06-13T17:12:00.003+02:00

De skal nok blive store engang.

Man skulle ikke tro, at en splinter ny syv-mandsgruppe, der trækker så stærkt på klassisk rock n' roll-kultur såvel som herligtkommerciel, og dog tidløs, soul/pop skulle lade sig opstå i langt mere kulturelt andetstedsnærværende himmelstrøg end i det krigshærvede land Israel, nærmere bestemt fra den mere eller mindre israelskmoderne storby Tel Aviv. Men lader du blot alt dette ligge, og måske mere fokuserer fuldt ud på musikkens udtryk og ganske enkle melodier (vel at mærke med bid i), synes jeg i al sin enkelthed, at gruppen ved navn Men of North Country skal hylles for deres musiske tilgang. Du kan kalde mig pop eller, hvad du nu end vil, men det ændre ikke mit syn på denne gruppe. For de er bare sommer med ekstra sommer på. De kan både "prale" med at være en slags Galliano-ikon-kopiering, at være en radio-klistrende-tophits-one-hit-wonder-med-tre-minutters-varigheds-gruppe, og dog har de alligevel kun omkring de tusinde "plays" på deres myspace-profil på bagen. Det lyder måske lidt atypisk, men det halv-legendariske engelske pladeselskab ved navn Acid Jazz Records, har valgt at satse stort på gruppen, og har derfor smidt nummeret (med den næsten selvsamme titel som bandet) "Man of North Country" ud som single. Lyt, lyt, lyt til dem og giv gerne jeres mnge meninger og små indfald til kende under "bemærkninger".

Nye indie-anske Solskinsshots

2010-06-06T17:26:00.006+02:00

Er dette ikke bare, hvad man forbinder med sol og sommer

Den amerikanske uafhængige pladeselskabsscene har det med at så nye spirende talenter op af musikmulden fra tid til anden. Det nu-jazzede vestkystkollektiv ved navn Lake er bestemt ingen undtagelse. De gør brug af både retrosynthede sommerlyde såvel som med det tydeligt symbiotiske og aldeles bekræftende genremiks - det bossa novanske lydunivers, der på forunderlig vis formår at gå op i en højrere enhed sammen med en lettilgængelig popklang. Numre som "Higher Than Merried", "Madagascar" og "On The Places" er nok de tre numre, jeg tildeler min største kærlighed til. De sommerlige toner, der forekommer på lige netop disse tre sange får virkelig et smil på læben fra min side af; såvel som de lidt halvkække melodier med et lidt soulet og "The Whitest Boy Alive-agtigt" udtryk med et dertilhørende simpelt, men dog alligevel yderst velfungerende tekstunivers. Hver af disse førnævnte numre er dog fra hver sin plade, men det er jo på sin vis også ret ligegyldigt, da der heldigvis også er en masse andet at kaste sig ud i fra deres side af. Nu er det bare op til jer, om I gengælder den samme kærlighed til dem, som jeg gør. Man kan købe, herunder deres seneste plade "Let's Build A Roof" fra 2009, lige hér, hvis man vel og mærke skulle være interreseret i det.

Irresistibel danseflid

2010-06-02T23:43:00.005+02:00

Forrygende

Det kan godt være, at gruppen hér har, hvad man kan virkelig kan kalde for inspirationskilde som f.eks. The Rapture, LCD Soundsystem eller måske en gruppe som The Cure, men musik som, hvad denne gruppe ved navn Jukebox Collective går og laver, skal man ikke tage fejl af. De har virkelig kvaliteter, og jeg vil vædde med at, hvis de fik chancen kunne en festival som f.eks. Roskilde Festival få mere end blot glæde af en gruppe som denne. For dét de har, er fest for hver en luset øre. Du får, hvad du beder om, hvis du vel at mærke beder om britiskfikseret superpop med et twist af både disko såvel som en god portion post-punk. Hér går man bare ikke galt i byen; Et nummer som "Icon Parade" river rent ud sagt én rundt som bare fanden. En skrålende vokal smagt til med en rystende og forfriskende omgang synth rørt godt sammen med smittende trommebeats og guitarriffs i ægte The Rapture stil. De fire øst-londoniare hér har virkelig noget på sinde, og jeg vil helt sikkert se frem til en debutplade indenfor en overkommelig fremtid. Men indtil videre må man desværre nøjes med 7-tommersinglen "Icon Parade" og de andre få, men gode påfund de har lagt ud på deres myspace-profil.

Mærkværdigvis meget godt

2010-05-24T13:53:00.004+02:00

80'er nostalgi er det nye sort.

Hvis retro-funk står dig mere eller mindre nær vil dette nærtbeslægtede genre-miks, fra en hvis gruppe, måske falde i din smag. Gruppen, der prøver disse herlige genre af som både afrobeat, tidlig 80'er synth/rock og 70'ernes funk hedder Teen Inc vil formentlig få tankerne i kog af bare henrykkelse over hvilke fantastiske, døsende og melodiøse toner de har fået bikset sammen. Den los angeliske duo har desforuden valgt at sælge et begrænset antal vinyler som Du som dansker (eller hvad man nu er) kan få fingrene i, da de bliver solgt over nettet. Melodiskeideer er der i hvert fald nok af fra deres to udgivet numre; den lettere eksperimentale og legesyge "Fountains" og derefter min personlige favorit kaldet "Friend of the Night", der virkelig formår at sætte nostalgien på en gevaldig prøve. Ikke desto mindre lyder det jo uforskammet smukt, så jeg kan ikke andet end blot at anbefale gruppens mærkværdigvis meget gode omgang rock/funk. Så længe leve 80'erne og, hvad det videre har båret med sig, eftersom disse to amerikanske gutter har valgt at slå pjalterne sammen under deres fælles pseudonym Teen Inc.

Hundredevis af Nuancer

2010-05-15T22:54:00.004+02:00

Varm folk på svensk

Dette jeg prøver at definere ud fra det svenske enmandsprojekt Solanders musik er noget smukt. Nedtonet harmoni mellem utroligt skrøbelige og fuldstændige sange. Tag f.eks. nummeret "Berlin", der bare er en sand perle indenfor dens genre - folk/country/pop af den bedste slags. Han udgav sin debutplade sidste efterår, ikke desto mindre er Solander udentvivl et lyt værd, da han derudover også har udgivet en EP her i 2010 ved navn "Narcissus". Hans kammermusik i overført betydning med smukke nuancer og utroligt udefinerbare melodier udtrykker en ganske fin måde at spille folk/pop på. Mange af de sange fra debutten lister sig langsomt frem med viskende stemmer og tilbageholdende instrumenter lige så vel som på EP'en. Hele dette spektre af musik er på mange måder et flot eksempel på smuk svensk folk. Det gør sig virkelig til udtryk på nummeret "One More Shot", som jeg synes man skal tage tid til lige at få sunket ned. Den rare stemning er til sidst nærmest ved at drukne i smuk melankoli.

Dagdrømmer

2010-05-12T23:14:00.003+02:00

Gruppens fem medlemmer

Hvis man efterhånden ikke kan vente længere på, at sommeren begynder, kan man med denne lille forfriskende sag måske tage sommeren lidt på forskud. Nærmere sagt kan man med videoen, "Lady Daydream" fra New Yorker-gruppen Twin Sister, få sat sommeren lidt tidligere igang. Med denne lille fine kærlighedshymne og en god portion indlevelse vil dette med sikkerhed kick-starte dine sommerplaner. Det er på én gang et utroligt drømmende univers man bevæger sig ind i, men også et umærkbart nostalgisk gensyn med tidligere somre- i hvert fald for mit vedkommende. Så læn dig tilbage i lænestolen, og lev dig ind i denne fine 8-mm musikvideo fra førnævnte Twin Sister.

DC-Baseret Blåhjerner

2010-05-04T11:16:00.003+02:00

Coveret til debutpladen "Soft Power"

Så er er der vidst en vaskeægte danmarkspremiere på bloggen hér for en duo bestående af brødrerne, der også har dannet bandet The Epochs, Ryan og Hays Holladay. Den netop nu albumdebuterende og nyopstartede gruppe, som de har dannet, kalder de sammen Bluebrain. Debutten hedder "Soft Power", og har både en hvis potion alternativ rock over sig, mystiske og spravlende melodier som på førstesinglen "Ten by Ten, men til dels besidder musikken derudover også både folkharmoniske elementer lige så vel som storladende pianospil, raffinerede violinarrangementer og fine Grizzly Bear-agtige fornemmelser, som ikke desto mindre passer gruppen utroligt godt. Specielt på nummeret "Royal Blue" får den, efter min ydmyg mening, hele armen. De er signed på labelet Lujo Records som rent faktisk har betydeligt mange gode indie-grupper, som endnu ikke har fået deres helt store gennembrud. Denne slags unikke- og meget lyriskintellektualiserende musikart får mig simpelthen til at klappe febrilsk i hænderne, da gruppen bare har så meget forskelligt og godt at byde på.
Du kan nedenunder denne tekst finde brødreparrets bandcamp-profil.

http://bluebrain.bandcamp.com/

Elegant

2010-04-30T14:08:00.004+02:00

Den forunderlige Tobias i egen person

Hvis du mangler noget originalt popmusik, der for alvor vil sparke benene under dig, vil jeg nok mene, at Tobias Fröberg er noget for dig. De forunderlige tekster, lydspektret, der på utallige måder er uovertruffen og aldeles vintage, instrumenteringen, melodierne, det flydende og fintskabte danseunivers og sidst men ikke mindst melankolien i musikken er noget man langt fra bare lige støder på ved et tilfælde. Tobias har siden 2004 lavet kæmpe mængder af herlig popmusik på et ganske højt niveau. Både congas, orgel, synth, piano, støvet trommespil og akustisk guitar og denne her uimodståelige sangstemme vil som noget lidt anderledes, også kunne om ikke høre, så kunne fornemme. Alt den simplificeret- og ærligt talt enestående balance mellem folk, soul og pop er jo en pragtfuld måde at mikse genrer på.
En løs stirren ud i denne tåge af forunderlige genrermiks, og en gennemgribende og silketynd, ja nærmest glasklar melankoli i musikken gives væk til f.eks. dig, der forhåbentlig vil lytte til det. En enkelhed, der blinker med 1000 gange i sekundet og små gnister af 70'er soul vil om ikke noget tordne igennem din bevidsthed for til sidst at finde dét. Dit syn på musikken, dit syn på, hvordan man bærer sig ad med at bedømme rastløs og fabelagtig popmusik. Du vil nok ikke lige med det samme se lyset i dette iørefaldende møde mellem gammel musik, du kender og ny musik, du ikke kender.
Tobias' nye plade "Big Up" synes jeg helt klart, man bør købe på et eller andet tidspunkt, da alle disse opløftende ord jeg efterhånden har fået skrevet ned om hans musik, og i det hele taget dette eventyrlige musikunivers han laver er noget man bare må støtte. Dertil vil jeg som det sidste lige nævne nummeret "When We Go To War", som det bedste nummer jeg indtil videre har fået hørt af ham - så hør endelig dét nummer.
Hér nedenunder ses myspace-siden til musikken:

http://www.myspace.com/tobiasfroberg

Hilsen

Whale Waves

Fransk Futurisme Og Andet Godt

2010-04-28T16:42:00.001+02:00

Franskmanden kaldet Onra

Kære Du

Nu har jeg, om noget, virkelig bidt mig fast i to grupper, der virkelig kan noget med disko, soul, house, hip hop, pop - ja kort sagt er begge kunstnere ualmindeligt funkede i lyden såvel som i deres udtryk. Den ene artist kalder sig Onra, og er, som de fleste nok allerede ved, en efterhånden lidt garvet én af slagsen taget i betragtning af andre grupper af hans art. Det vil faktisk sige, at han startede med at smide beats ud til offentligheden fra det herrens år 2007. Ikke desto mindre er den parisiske gut nu ude med nyt stof hér til maj. Pladen kommer eftersigende til at hedde "Long Distance", og er helt sikkert noget man som lytter, skal tage sig tid til at få om ikke købt, så i det mindste få lyttet lidt til. Den euforiskblændende sound han for mit vedkommende udsender via sin pop-up afspiller på sin myspace-side, som jeg nedenunder dette indlæg vil lægge et link ud til, er intet mindre end blot, og i al sin enkelhed, ganske finurligt. Musikken er bygget op af både; synth-sounds, udviskede beats, alla Toro y Moi, og denne hersens uimodståelige tilgang til housemusikken. Jeg vil rent faktisk ikke kun opfordre Jer til at lytte en enkel gang eller to til hans forrygende firser-toner, nej, jeg vil gerne have, at I lægger mærke til de små fine ting, der undervejs hænder, og flyder rundt på overfladen af hans funksuppe. Lad kroppen læne sig tilbage i en blød lænestol af en art, og luk øjnene imens du lytter til denne franske beatmager Onra.

En anden gruppe kaldet Burns er fra de britiske øers land. England. Egentlig vil jeg blot anbefale deres netop udkommende ep "So Many Nights", da de også har et eller andet uimodståeligt over sig. Fra ep'en kommer nummeret med samme titel som ep'en, "So Many Nights" også fra. Til sangen er der derudover også en tilhørende video, som jeg på det varmeste gerne vil have lov til også at linke til. En lille frisk sag med tilhørende og ovenud kommercielle-, og dog alligevel ikke helt mainstream musiske genialiteter. Videoen kan du som en hel herlig lille bonusting også se i hele 1080p!

http://www.myspace.com/onra

http://www.myspace.com/thisisburns

http://www.youtube.com/watch?v=oHpndjemxJk&feature=player_embedded#!

Kærlige hilsner fra

Whale Waves

Metroseksuele Beats

2010-04-27T23:05:00.000+02:00

Dancehall-gruppen i det svedigste outfit

Kære Dig Derude

Denne charmerende genreblanding fra trioen jeg herunder kommer til at omtale, er næsten i sig selv nok til bare at anbefale dem. Jahcoozi fra det undergrundslignende miljø i Berlin har ladet sig inspirerer af den sprælske dimension i f.eks. den britiske subdub fra det sydlige London, dancehallens rødder fra Jamaica, postgrimen som også er en slags clubform, som man mest associerer med subkulturen i de sydlige forstæder og lignende nær London. Disse tre dancehall fanatikere er som nævnt dog fra landet syd for den danskegrænse, og vil mere end gerne bryde igennem de tyske landegrænser - som jeg også hér gør et lille forsøg i at få gjort noget ved. Sangerinden Sascha Perrera i gruppen, synes helt sikkert for mig at være et strålende eksempel på, hvor sexet en stemme man kan have i musik som dette.
Gruppen har derudover også glæden af at være ejere af den komplekse og metaforiske debuttitel "Barefoot Wanderer". Den eksentritet de bærer rundt på i deres dybtegående og yderst fængende, ja nærmest hypnotiserende lydunivers, er også en fordelagtig detalje i musikken. Sidst mener jeg også, at den kant der er på f.eks. "Msoto Millions feat. Ukoo Fiani" er grumt dansabelt, som man helt sikkert også kunne gøre brug af på de danske klubgulve.
Tjek deres myspace-side lige hér nedenunder:

http://www.myspace.com/jahcoozi

Hilsen

Whale Waves

Til Alle Og En Hver

2010-04-27T22:25:00.002+02:00

Kære Du

Nu har jeg langt om længe fået bikset en lille stemningshymne sammen selv. Jeg ved ikke om det nogensinde ville blive offenligtgjort, men jeg er ovenud stolt af, at selv kunne skabe noget. Demoen, som det jo er, kalder jeg "Coco View". Det har måske taget omkring 4-5 timer at få lavet det hele og som sagt taget i betragtning af, hvor meget jeg egentlig har gjort ud af hele nummeret, er jeg glad for også at kunne give jer læsere muligheden for selv at lytte til nummeret på jeres egen musikafspiller endda! Det er nemlig til fri download, så hent det endelig ligeså mange gange du lyster overhovedet.
Så hér lige nedenunder vil Du kunne hente nummeret med tilhørende coverbillede. Forresten er det mit kunsternavn Gryn, der står bag nummeret.

01 Coco View by Whale Waves "> 01 Coco View by Whale Waves

Kærlig hilsen

Whale Waves

Delikat Debutpop

2010-04-21T19:27:00.001+02:00

ICA mig her og ICA mig der

Ebba Carlén og Maria Vejde udgører tilsammen duoen Palpitation. En svensk duo, der blot ønsker at musikken skal tale for sig selv. De to svenske piger laver forunderlig såmænd fabelagtig indie-pop med et glimt i øjet. Vokalerne er måske lidt udviskede og lyden lidt støvet, men det er såmænd en del af hele dette arrangement så at sige. Det er nu to år siden de sidst udgav noget materiale, nærmere bestemt ep'en"Happy Now". Så om end ikke den var en succes, vil de faktisk om ikke så forfærdeligt længe udgive deres selvbetitlede debutplade, der helt sikkert vil gå hen at blive en stor indie-basker ovre i det svenske land. Hvis alt dette ikke skulle lyde fristende nok, kan man rent faktisk via deres hjemmeside; som jeg har lavet en link til her nedenunder, downloade deres seneste single til den længeventede debut; nummeret "What If". Spis dig mæt i en omgang svensk indie-pop og du vil med stor sikkerhed blive godt og grundig mæt. Udover deres hjemmeside vil man også kunne finde deres myspace-side med bl.a. kommende koncerter, lidt videoer og numre fra deres tidligere ep.

http://palpitation.se/

http://www.myspace.com/palpitationband

Italiensk På Tysk

2010-04-21T18:46:00.001+02:00

Koncertplakat for bandet

Den italienske presse ser tilsyneladende ud til at være en anelse ligeglade med, at den Berlin-hamborgensiskegruppe La Stampa bruger netop deres navn. Ikke desto mindre har gruppen i starten af året fået smidt en debut på gaden ved navn "Pictures Never Stop". Det er meget klassisk pop/rock i bedste engelsk/tyske stil. Den musikalske kvalitet i bandet er virkelig på højt niveau, så med mindre du ikke er til lettilgængelig og rytmefikseret- både tysk og engelsksproget popmusik, så synes jeg ikke, man skal snyde sig selv fra lige at lytte lidt til bandets behagelige melodier. En lys fremtid vil forhåbentlig nok komme dem i møde indenfor en overskuelig fremtid, med al det talent de besidder.
Myspace-siden til bandet findes her under.

http://www.myspace.com/lastampaberlin

Jagten På Det Perfekte

2010-04-21T16:59:00.001+02:00

Portland-gruppen Yacht

Amerikanske Yacht har med deres underfundige, glade og udadvendte powerpop endnu en gang sat mig på hård prøve i den forstand, at samtlige af de videoer de indtil videre har udgivet, laver de til perfektion. Og videoen til nummeret "The Afterlife" er ingen undtagelse. De prøver på alle tænklige måder, at komme i kontakt med vand; via badebassiner, søer, vandfald, springvand og meget andet. Det hele foregår i slow-motion, så man kan følge alle de små detaljer i de flotte sekvenser. Derudover må jeg også lige få nævnt deres lidt ældre video i samlingen, videoen til nummeret "Summer Song".
Jeg har her nedenunder både lagt link ud til "The Afterlife" og "Summer Song"; i bedste opløsning selvfølgelig.

http://vimeo.com/10362747?hd=1

http://www.youtube.com/watch?v=_NF2JfHng20&feature=related

En Smittende Nostalgirejse

2010-04-20T16:01:00.003+02:00

Først fik jeg øjnene op for gruppen ved navn Bombay Bicycle Club, så var det canadiske The Bicycles og nu har endnu en gruppe taget mig med storm så at sige. De kalder sig Bye, Bye Bicycle- cykelmusik eller ej, dette kan jeg minsandten mere end blot lide. Det er ganske vist, nok ikke første gang, de fleste musikelskere som læser dette her på bloggen støder på netop denne gruppe, da de er noget af en blog-triumf her for tiden. Jeg har dog først fået øjnene op for denne gruppe netop nu, ikke desto mindre er denne flok på fem gutter, der laver noget fuldstændig skødesløst godt indie/disko/pop, mine absolutte yndlingsdebuttanter på den svenske musikflade. Jeg forlanger ikke særlig meget mere af dem, efter at have hørt blot fire numre fra deres myspace-side. Fire indie-perler. Hver og én. Grunden til dette er, at hver af disse numre skal man lige have lyttet til mindst et par gange, for rigtig at kunne sætte sig ind i, hvad numrene egentlig handler om, kigge på lyduniversets små raffinerede finurligheder, der gemmer sig hist og lade sig flyde væk i musikkens fintfølte kosmos og sangstemmens veltonende klang.

Den göteborgensiske drengegruppe har på en eller anden måde omformet mit syn på egenmægtighed. Jeg har det på mange måder nu sådan, at jeg får lyst til at hoppe rundt i nattens mulm og mørke i dunkle gader et eller andet sted sammen med en hel masse andre fjollede mennesker som bare ønsker en smule sjov her i livet.

Bye, Bye Bicycle udgav sidste sommer deres debutplade "Compass", som helt sikkert lige skal nævnes som det bedst mulige svenske-sommer-indie-soundtrack som jeg lige nu i skrivende stund kan hitte på. Så køb for guds skyld pladen og tjek nedenstående links ud til både live-video, myspace-side, egen hjemmeside og et link til digital-download af pladen, hvis dette endvidere også kunne friste.

http://www.youtube.com/watch?v=Nzhy6my2oQg

http://www.byebyebicycle.com/

http://www.myspace.com/byebyebicycle

http://itunes.apple.com/us/artist/bye-bye-bicycle/id316299697

Pop I Lange Baner

2010-04-16T18:08:00.004+02:00

Coveret fra deres 2010-plade "Idle Labor"

Jeg vil først og fremmest for engang skyld ikke skrive en lang introducering om gruppen Craft Spells, da en længere roman sagtens kunne være skrevet om lige netop disse. Gruppen laver ikke bare popmusik for ørerne som gode popmusikere normalt gør brug af, disse tager såmænd også andre midler i brug, for at få netop dig op af stolen, af ren og skær fryd over musikkens både nydelige og støjende hjørner. Dette er absolut kvalitetspop, da måden gruppen formidler deres lyriske former på er yderst smuk. Og såmænd også bare musikken som helhed. På gruppens myspace-side kan man downloade intet mindre end syv herlige numre, som simpelthen er lige til at tage med på farten, dermed ikke sagt, at man ikke skal få købt noget af deres materiale, hvis altså dette er muligt endnu. Til sidst synes jeg ikke, at I som musiknydere skal snyde jer selv for at gå ind på den linkede myspace-side, simpelthen fordi dette musik er én ud af de mange nye- og rigtige gode pop/shoegaze-grupper, der virkelig er gode.

Whale Waves

Organisk Ægthed

2010-04-12T19:33:00.007+02:00

Et lille fint billede af de to tvillinger

Jeg har vel efterhånden lyttet til et helt bestemt nummer, hvis ikke omkring et par og tyve gange i den forgangende tid. Et sang kaldet "My Dear". Det er to midtjyske tvillinger på bare 18 år ved navn Kirsten Nyhus Janssen og Marie Nyhus Janssen, der på forunderlig vis har lavet noget ret så pragtfuld indiefolk, som derudover også trækker lidt på en lidt indiepoppet attitude. Kirsten & Marie kalder de sig simpelthen for. Deres vidunderlige sammenklang er ovenud uundgåelig at nævne, da de simpelthen er uovertruffent behagelige at lytte til. Hvis man lægger øre til nummeret "My Dear" vil du med ét fuldt ud forelske dig i deres lyriske musikformer.
Jeg kan heller ikke undgå at trække paralleller til Taxi Taxi!, da Kirsten & Marie har lidt mere end bare noget tilfælles med de to svenske folketvillinger. Det kan meget vel være sådan, at begge af de to grupper har henholdsvis et ungt tvillingepar, der laver herlig indiefolk med både små og store armbevægelser indenfor genren, en smertelig kærlighedsbrist i teksterne og dennehersens fandenivoldskherlige "acousticdrums-and-spanish-guitar-sound". Forskellen på de to grupper er dog bare, at Taxi Taxi! er mere melodiskorienteret og mere eksperimenterende og dystre indenfor folkgenren, mens Kirsten & Marie har kastet sig over noget mere tilgængeligt indiefolk, der mere eller mindre slår igennem på en mere glad måde. Det skal dog ikke tage noget som helst af charmen fra Kirsten og Maries univers, overhovedet. De to midtjyske tvillinger har nemlig på en eller anden måde tryllebundet mig. Og det er sværere end som så for de fleste grupper, som jeg længe har hørt. For det er virkelig imponerende, hvad de to kan af underfundigheder sammen. Jeg er sikker på, at de virkelig vil kunne opnå noget længere ude i fremtiden efter alt at dømme udfra, hvad de indtil videre har lagt ud af musik diverse steder.
Deres kommende ep bliver udgivet på Aske Zidore og Kristoffer Roms nytopstartede pladeselskab Tambourhinoceros.
Herunder har jeg både lagt en 8-mm video ud af nummeret "My Dear" fra Vimeo, samt deres myspace-side og såmænd også deres mindre hjemmeside via Tambourhinoceros, der ikke bare indeholder én sang, men hele to sange. Nu er der ikke andet tilbage at gøre, end bare at vente indtil den ventende ep kommer på markedet, så det derved er til at købe rent fysisk.
Hermed vil jeg bare ønske al held og lykke til de to tvillinger fra det midtjyske, eller nærmere bestemt det viborgensiske.

http://vimeo.com/channels/tambourhinoceros

http://www.myspace.com/kirstenmariemusik

http://tambourhinoceros.net/kirstenmarie/#

Nordjysk Garage

2010-04-11T17:21:00.004+02:00

De fire gutter fra Thee Attacks

Dette er nordjysk. Aalborgensisk for at være mere præcis. Vi tager tilbage til tressernes surfrock. Dengang rock og rul stadig fandtes. Og så alligevel ikke. Det er såmænd bare fordi, at dem jeg nu vil omtale blev dannet for noget kortere tid siden, end tressernes "danser-i-parker-stil". Nærmere bestemt 2007. Thee Attacks kalder de sig for. Bandet består af fire gutter med fornavnene Jimmy, Terry, Johnny og Ritchie - i følge myspace i hvert fald. Det er sådan en slags tresseræra man bevæger sig ind i, desto mere man graver sig ned i musikken. På nummeret "Love In Disguise" kan man virkelig mærke dennehersens T-Rex-feeling på tætteste hold. Og så gør det jo heller ikke noget, at selveste Liam Watson stod bag producerpulten, da deres spritnye debutplade "That's Mister Attack To You" skulle bikses sammen. Drengerøven får virkelig lov til at leve en gang til, tak at være bl.a. Thee Attacks smittende dansende- og shaky visdom. Jeg har nedenunder linket til deres myspace-side valgt at lægge en video til det førnævnte nummer "Love in Disguise" ud. Videoen er rimelig ny og er måske lidt corny, men alligevel er der noget over det, som jeg som publikum bare ikke kan stå for.

http://www.myspace.com/theeattacks

http://www.youtube.com/watch?v=1ztaLJPkVtM

Nyt Fra Kvinden Med Det Spøjse Navn

2010-04-07T17:29:00.003+02:00

Kaki King

Katherine Elizabeth King er det borgerlige navn på den talenfulde kunstner kaldet Kaki King. Hun er født og opvokset i Atlanta, Georgia, USA i 1979, hvor hun både lærte at spille guitar og trommer. På highschool blev hendes interesse for musik yderligere forøget, da hun dannede en gruppe sammen med klassekammeraten Morgan Jahnig. Senere flyttede de sammen til New York, for derefter at studere, og spillede derudover også lidt rundt omkring i New York. Nu er hun både en anerkendt og yderst smuktspillende musiker, der bl.a. også kan spille på klaver fremfor de førnævnte instrumenter. Musikken er en blanding af en god håndfuld folk, en snert af shoegaze og singer/songwriter-stil krydret med en aldeles smagfuld rocksound. På den andenside af sundet er hun lidt af en darling, mens hun i disse europæiske kredse, vel mest af alt bare er betegnet efter den noget eftertragtede titel (i mine øre i hvert fald) som "ukendt". Hun har dog netop optrådt på Loppen i København, men vil i den nærmeste fremtid udgive plade nummer fem i samlingen (hvis man ikke tæller EP'er og andet stas med). Personligt selv synes jeg, I skal prøve at lytte til nummeret "The Betrayer", da det fint viser hendes henrivende genremiks mellem lidt forskellige genrer. Det er på en måde lidt poppet og derpå oven i købet live:

http://www.youtube.com/watch?v=Q3rl0OFSJms

Videomekanisk Dreampop

2010-03-22T16:04:00.003+01:00

Crystal

Kære Du

-Synthesizer for alle pengene, ultra-drømmende-firser-agtige, flashene/vuggende og knitrende, nærmest funklende electro-beats og -til en vis grad, meget inspireret af den gamle firser-sound, der bl.a tæller navne som Duran Duran, The Human League og Depeche Mode- i deres tidligere år i hvert fald. Crystal (Japan) gør stort set alt for at få presset så meget ud af firsercitronen som overhovedet muligt- og de gør alt tænkeligt muligt. De tager alt godt fra firsersnollerposen, ryster den godt og grundigt og ser, hvad der til sidst kommer ud i den anden ende. Deres debut-ep er netop udkommet på det franske label Institubes, der bl.a. har udgivet plader for de garvede australiere Midnight Juggernauts. Dernæst skal det jo også lige siges, at de digitale lyde Crystal udsender kan lokaliseres lige herunder. Til sidst skal det lige nævnes, at nummeret "Transceiver" simpelthen skal opleves- det er en killer i værste grad.

http://www.myspace.com/ccccccrystalllllllll

Med mange kærlige hilsner fra

Whale Waves

Frem Til Fortiden

2010-03-17T23:04:00.002+01:00

Længere ude kan det vidst ikke blive...

Kære Dig Derude

En snert af 70'er rock/synth blandet med sen 80'er agtige catchyvibes. Det er, hvad Rangers og nummeret "Out Past Curfew" kunne lyde som. Nærmest som drømmede han i de mere våde baner til kærlighedsforfærtet kassetebåndsrock. Man får virkelig et virkelighedsnært kick af at lytte til dette. Man lever lige i nogen og 3 minutter i en fortid. En fortid man ikke vil slippe væk fra. Tilgengæld er dette mere end nyt, og han har netop udgivet sin første plade "Suburban Tours". Man ved ikke helt, om man lever i en drømmeverden fyldt til randen med sci-fi pirkende psychfilmssoundtracks, eller om det er San Fransisco-enmandsprojektet af en hvis Joe Knight alias Rangers som man er i færd med at høre. Det står i hvert fald fast, at han den 20. marts, altså om tre dage, skal spille i Austin på den prestige-indiefestival SXSW. Nedenunder kan du både se og lytte til det ovennævnte nummer "Out Past Curfew".

http://vimeo.com/10049241

Med mange venlige hilsner fra

Whale Waves

Musikkens Fader

2010-03-16T17:18:00.002+01:00

David Bowie

Kære Jer Derude

Ville bare lige smide det oldgamle hit "Heroes" ud som musikvideo, der jo er af musikkens fader David Bowie.

http://www.dailymotion.com/video/xh04i_david-bowie-heroes_music

Mvh.

Whale Waves

Hymnen For Denne Kommende Sommer

2010-03-16T16:50:00.006+01:00

Hvor glædelsesfuldt - sådan så de ud i det herrens år 2008.

Kære Du Derude

Jeg har efter lidt tid blevet enig med mig selv om, at denne tekst bare måtte ind på bloggen, så det er den nu.Gruppen The Morning Benders har med dette nummer formået at slå igennem som gruppe og som indie-magere. Nummeret "Excuses" fra deres nye plade "Big Echo" er efterhånden blevet skrevet om flittigt på diverse blogs og hjemmesider.
Grunden til at jeg gerne lige ville smide denne sangtekst ud er noget så såre simpel som, at det såmænd bare er sommeren, der kommer helt tæt på én som selvtænkende individ. Ravet bliver lidt efter lidt til en funklende diamant, jo længere man kommer ind i teksten. Sidst men ikke mindst har jeg lagt en yndefuld og kuldegysfremkaldende live-udgave ud nederst i indlægget. Mere live og dybfølende kan det vidst ikke blive.

You tried to taste me and I taped my tongue to the southern tip of your body. Our bones are too heavy to come up, squished into a single cell of wood. I made an excuse. You found another way to tell the truth. I put no one else above us.We’ll still be best friends when all turns to dust.We are so smooth now. Our edges are beaten,drift wood widdled down.Old bodies slip when they make love.We’ll mine our sparks to shoot us above!

http://vimeo.com/8322868

Mvh.

Whale Waves

South By Southwest og Fitz & The Tantrums - Hektisk Dans Med Motown I Øregangene

2010-03-16T16:07:00.006+01:00

Fitz And The Tantrums

Kære Jer Rundt omkring

Nu da den verdensomspændende indie-musikfestival over dem alle atter engang går af stablen, må jeg jo fint stå hér hjemme og se på fra sidelinjen, hvorefter måske at håbe på, at det engang bliver min tur til at tage derover. Ikke desto mindre har jeg fisket denne gruppe op fra indie-dammen.

En ekvilibristisk omgang soul, indie, pop, r n'b, med en snert af motown-agtige superhooks, får man såmænd serveret på et sølvfad, vel og mærke, hvis man da også lige får lyttet til det. Fitz & The Tantrums hedder de. Både soul/jazzballader såvel som særdeles sprøde, knitrende, old-school-agtige jazz/hip/hop beats hænger ud med syntetisk og dog sumblimt hoppende orgelsamples, med friske og ekstremt chillende sang-harmonier. Præcis som når soulen er aller bedst. Den centralt bemærkende motown-lyd gør egentlig bare det hele endnu bedre og ufatteligt originalt. Alt dette hurlumhej kan man få smækket lige op i hovedet noget så grufuldt, ved blot du kommer til den føromtalte SXSW festival. Funk' den helt ud i ekstremerne med disse fire soulelskende gutter, og hvis du nu befinder dig over there - så få dog hørt dem. Det gælder ikke altid om at få hørt noget, der virker nyskabende og intelligent, men at få hørt noget man selv synes om, og som man selv kan identificere sig med. Og det kan man med Fitz & The Tantrums.

http://www.myspace.com/fitzsoulmusic

Kærlige hilsner

Whale Waves

Ghost Train - Simplicificeret og Hjerteskærende, Hvorefter Det Munder Ud I Et Typisk Brake-Up

2010-03-14T11:09:00.002+01:00

Summer Camp

Kære Dig Derude

Ud fra selve overskriften er der måske en del, der allerede ved, hvad jeg lige ville nævne. Summer Camp har med deres herligt støvende kassetebåndssound for mig lagt nye standarder for, hvad musik af denne genre skal lyde som. F.eks. er jeg blevet mere bevidst om, hvad jeg synes om af denne slags musik, og hvilke numre/kunstnere jeg er blevet mere kritiske overfor. Summer Camp gør dog det hele med en spidsfindighed udenlige. Oven i købet er der lavet en lille video til et af deres noget så skønne numre, " Ghost Train". Herlig popmelodi- et vuggende riff, orgel-samples, knasende percussion, vokalen, der giver en behagelig genklang, skrabet synth, upoleret basgang og en helt igennem perfekt sangtekst- let på tå og gribende simpelt. Dernæst også ekstremt genkendeligt og derfor også til en vis grad særligt hjerteskærende. Videoen har med det karakteristiske 8"s kameraformat fået mig helt ud på et sidespor af ren og skær begejstring- for hold kæft, hvor er det gennemført. Løb ud på den brusende strand sammen med dine venner og Summer Camp som ledsager, og lidt efter lidt vil du finde ud af, hvor tit du egentlig har sukket efter et herligt stykke sommer efter en (som jeg også nævnte i mit seneste indlæg) ualmindeligt grå og kold vinter.

http://vimeo.com/9814265

Mvh.

Whale Waves

Fallulah Oven På Byens Tage

2010-03-13T19:50:00.002+01:00

Fallulah med stråhat og en fin gul stofjakke.

Kære Du

Imposant forførelse, yndefuldt tiltrækkende, minimalistisk underspilning i live-form - læs dette og lad dig derefter gemme dig væk i et univers fyldt med sommerstemning.
Efter at have ledt lidt rundt omkring for at finde lidt herlige sager fra den noget så beundringsværdige Fallulah, så jeg til min store forbløffelse, det smukkeste jeg endnu har været udsat for i dette vinter halvår på computerskærmens flader.
En papkasse skubber sig op på en skorsten på ét af de utallige københavnske hustage i aftensolens skær. Kassen river selv sit pap af, og på helt spidsfindig vis er man på en finurlig måde introduceret til, hvad man videre vil opleve. Bystøjen man snildt kan høre i baggrunden på dette vidunderlige tidspunkt af året, får på en nydelig måde sneget sig ind som noget, der har en helt anden funktion end normalt. Den giver en spektakulær stemnings-følelse udenlige, hvorefter sangen går igang med fire mænd, der fordringsløst står i baggrunden med Fallulah i forgrunden. Med sine rolige bevægelser i takt til musikken får jeg det indtryk af hende, som var hun en prinsesse. En smuk én af slagsen. Hun er så overdådigt smuk, der lidt efter lidt åbner mere og mere op for hendes indtagende og melodiøse sangstemme. Den overnaturligt graciøse mystik, der gør sig til kende både i musikken så vel som i videoen, har på en eller anden facon bragt mig i sommerlængsel gange en million. Jeg kommer i et humør af nye højder efter at have set denne video, når denne ualmindeligt kolde og grå vinter stædigt hænger ved i mig såvel som alle andre i dette ganske land. Lad dig forblænde af dette overdådigt smukke moment i sommerens storbyliv, med Fallulah og backingband som underholdere.

http://www.youtube.com/watch?v=aC1929jbh0E&feature=related -

Use It For Good

Med mange venlige hilsner

Whale Waves

Genremiks på Tysk

2010-03-08T15:02:00.006+01:00

Jo det er skam på taget de befinder sig - råt og godt

Hej Du Derude

Et klik hist og hér og pludselig står man inde på den nydeligste side. For at være mere nøjagtig- en myspace-side fra tyske We Are With You In The Night. Et skønt genremiks mellem elektrorock som Veto, dog blandet på en herlig, frisk og ny måde. Der er nemlig også noget indie-poppet over det. Det giver det hele lidt mere originalitet og måske også mere hype. Ind til videre tror jeg ikke helt, de har fået nogen særlig hype, men lad dem dog få det. Løbende beats, klistrede og fængende synthflader, og så den karakteristiske tyske rå sangstemme gør det hele dejligt betagende og utroligt fint. De synger på tysk, men det gør egentlig ikke så meget, nej, det gør såmænd bare det hele endnu mere interresant. For i bund og grund passer det hele rent faktisk skide godt sammen. Både vokalen, det instrumentale og, i det hele taget lyden i sig selv. Berlinerne, som de også er, har med deres urbane-beton-atitude, som man kan se på billedet ovenover, gjort mig overbevist om, at bør man få fingrende i noget af deres musik. Dog har de kun udgivet en lille beskeden EP, som man efter alt at dømme nok ikke lige kan få fat i, hvis altså ikke man har en tysk pladepusher stående i baghaven. Der er jo samtidig også den herlige mulighed lige hér nedenunder, myspace:

http://www.myspace.com/wearewithyouinthenight

Mvh.

Whale Waves

Nyt Påfund fra Bloggens Side

2010-03-05T17:24:00.009+01:00

-Ikke noget nyt, men dog en fortrinlig tilføjelse til noget ældre, som også er skønt.

Hej Jer Derude

Som I nok hurtigt har lagt mærke til på billedet, handler netop dette indlæg for første gang hverken om billeder, tanker eller musik. Jeg har valgt til afveksling, at smide et link ud til noget så hyppet et tøjmærke som det urbane modemærke Wood Wood. Grunden til at jeg lige præcis har lagt dette ud, er simpelthen bare fordi, at de vidunderlige stykker tøj man finder inde på deres lookbook/som de kalder det under "Collections", er helt og aldeles fremragende efter min mening. En strechy bomuldsjakke jakke mikset med noget så mainstream som et par næsten lilla/marineblå chinos er på én måde ganske normalt i gadebilledet, men hvis man lægger mærke til detaljerne bliver den med ét noget nyt. Ikke at man ikke har set det før, men de formår at gøre det på en anerledes måde. Et andet eksempel kunne være en kvindelig model med et par brune sejlersko-egentlig heller ikke så nyskabende, men når man så løfter blikket overmod den kjole modellen har på, bliver det straks noget andet. Igen- de gør det let at finde på noget nyt i noget gammelt. Moden er den samme, men de tilføjer lige dét ekstra, der gør, at man bliver imponeret og forføret af de mageløse påfund. Det skal til slut lige siges, at jeg ikke er nogen modeblog-freak-type, så I skal ikke hænge mig op på noget, hvis jeg evt. mangler at nævne noget i mit indlæg eller lignende. Dette er bare en anbefaling til, at I selv skal blive forført af de skønne påfund som Wood Wood har begivet sig ud i.

I like it and I hope you will like it as well...

http://woodwood.dk/collections

Mvh.

Whale Waves

Kilometervis Af Rock'n Roll

2010-02-28T23:38:00.009+01:00

Pascal sat i ramme

Kære Du

Hvis du går rundt med et pund aggressioner gemt i baglommen, så få dem ud med en omgang musik i selskab med svenske Pascal. For min længselsfulde stræben efter svensk rock'n roll er hermed opgjort, da jeg nu har fundet disse. Hvis du har punken i behold og kan lide rock'n roll på højeste plan vil dette i høj grad være noget for dig.

Pascal er et projekt fra Gotland/Stockholm og udløser kilometervis af hemmeliggjorte bomber bygget op af brutalitet og støjende guitar sound. De er netop udkommet med nye fragmenterede toner ved navn "Orkanen Närmer Sig", og har just endt en kortere turné rundt om i det svenske land. Dette er deres tredje udspil, og jeg håber på, at dette længe ikke bliver deres sidste. Lad dem få lov længe endnu. For disse er sgu fede. Trioen bestående af ét styks mandfolk og to af det kvindelige køn, lægger ikke skjul på, at de har mange inspirationskilder gemt bag i deres musik. Men det gør såmænd ikke det store, da de spiller forrygende gennem al,t hvad jeg indtil videre har lyttet til fra dem. Det er seriøse tekster og hårde ord, men jeg er måbende forelsket i deres forundringrige univers. Orkanen nærmer sig, jovist gør den da det, når man lytter og smadrer igennem sammen med Pascal. Dette er skide godt.

http://www.kyssmig.com/-

http://www.myspace.com/raukenroll

Hilsen

Whale Waves

Støvede Remixes

2010-02-14T20:08:00.004+01:00

Kære Jer derude

Jeg må endnu engang få lagt et par nye remixes ind på bloggen, da jeg mener det er på høje tid, at også dette blev nævnt. Den efterhånden meget omtalte Chazwick Bundick alias Toro Y Moi, der nu både selv har remixet, og har fået remixet en af hans egne numre af nogen andre. Jeg taler om remixet af Body Language fra Toro Y Moi nummeret "Timed Pleasure", der må siges at være ganske fremragende. Derudover har selv samme person, Toro Y Moi, remixet et af Body Languages numre nemlig nummeret "At A Glance". Tjek dem begge ud hér:

http://gorillavsbear.blogspot.com/ og så lidt længere ned af listen

Mvh.

Whale Waves

Fængende, Eksperimenterende og Boblende

2010-02-03T22:43:00.008+01:00

Man får da både smil og ledninger med på vejen.

Hej Derude

Ville bare lige smide et link ud til Jer hungrende individer, der bare må have mere ny musik sprøjtet ind i blodet. Billedet ovenfor viser kunstneren, Nosaj Thing, der på mange måder laver noget smittende electronica, fængende funk/pop/instrumental, og så er han såmænd en rutineret én af slagsen, da et debutalbum allerede eksisterer. Debutten, "Drops", udkom sidste sommer, og jeg vil da egentlig bare anbefale dem, da de melodiske sammenklange på deres remixes såvel som på hele udspillet på både EP'en og debutten, er utroligt inspirerende og lytterhungrende. Man kan tage turen forbi Berlin eller endda Holland for at se mere til dem. Fordi de hermed også tager på en mindre turné i det Europæiske i det tidlige forår. Det Los Angelanske indietronika kan findes hér nedenunder:

http://www.myspace.com/nosajthing

Mvh.

Whale Waves

Magi i Båndoptageren

2010-01-31T16:27:00.005+01:00

Unaturligt smuk musik.

Hej Jer Derude

Det jeg nu vil til at fortælle lidt om er for mig dybt nævneværdigt, da dette er starten på noget nyt hentet fra noget gammelt. Noget, der for mig står meget nært. Jeg taler om en genrebetegnelse kaldet dreamwave, eller som jeg tidligere nævnte dét sidste år- "chillwave". En gruppe fra Nottingham eller nok nærmere en producer fra Nottingham har prikket hul på debutballonen. Lone. Han har allerede smidt et par Ep'er ud til offentligheden i forvejen- inden særlig mange kendte ham forvejen. Og derudover har han såmænd også et par plader på bagen, Ecstasy and Friends som eksempel. Der indgår både hip-hop beats, ja, en slags 80'er psykedelisk romance til de forhenværende grupper, så som Neon Indian, Memory Tapes, Washed Out, Delorean og mange andre sensationelle grupper, basrundgange gange tusind, småforvirrende skævheder og sidst men ikke mindst lykkestunder i form af poppet stjernestøv på hver en lydflade. Det hele køre baglæns og så frem igen. Du bliver hevet ind i et univers af helt andre dimensioner. Blågule elefanter på lyserøde skyer, skove af pigtråd og skumfiduser, rasende, visuel bevidsthedsperpleksitet med nænsomme finnesser, der ligger til grund for mange andre tempoer i musikken end, hvad man nogensinde kunnet hvad drømt om. Altså på denne antimainstreammede oververtikale genistregs landingsbane. Som jeg kunne have sammenlignet med førnævnte Washed Out eller som jeg fortalte om i mit blog-indlæg hér nedenunder- Memory Cassette. De kan bare alle sammen noget med beats, temposkifte, blufærdigsforvrængelse i den ekstremt fine velklang, der findes i de 80'er inspirerede nostalgihymner, som f.eks. Lone kan frembringe. Jeg er som solgt til musikken. Tørstig og hungrig efter mere.

http://www.youtube.com/watch?v=zUn9U7W6iBE&feature=related

Mange Hilsner

Whale Waves

Tårer I Øjnene

2010-01-30T23:19:00.007+01:00

Memory Cassettes pladecover fra pladen "The Hiss We Missed" fra sidste sommer

Kære Dig Derude

"Asleep At A Party" er såmænd et vaske ægte mesterværk siden den udkom i junimåned sidste år. At sove med det ene øje åbent, er da vist nok meget normalt for nogens vedkommende. Og det gælder i stor grad på dette nummer. Jeg græder, når jeg hører dette nummer, og hvorfor finder du af her. Hver evig eneste gang jeg sætter mig og begynder at lytte til dette nummer, drømmer jeg. Drømmer om et bedre sted at leve, om kærligheden, om barndomsminder og nogle gange drømmer jeg om alle de ting i mit liv, som jeg kunne have gjort bedre. Hjulpet til, hvor jeg ikke gjorde. Vandre rundt som en sindsyg, for derefter at finde ud af, at det vist nok var forsent. Eller var det? Jeg vil jo helst ikke gå glip af noget. I hvert fald ikke noget jeg synes er vigtigt for mig selv som individ. Ikke desto mindre har jeg også en slags forkærlighed for den der tilhørende musikvideo. Se den ved hjælp af nedenstående link hentet fra Vimeo.

http://vimeo.com/5707292

Hilsen

Whale Waves

Organiske Harmonier

2010-01-24T17:10:00.004+01:00

Junip

Kære Du Dér

Siger Junip dig noget? Umiddelbart ville de fleste nok sætte et stor spørgsmålstegn ved dette, er det en madret eller hvad er det? Det er såmen en folket gruppe fra det trendy Göteborg på Sveriges vestkyst. Gruppen har en meget eftertragtet band-medlem i hvert fald, hvad jeg ved af, José Gonzalez. Et stort plus, hvad angår hypen omkring bandet. Bløde synth-lyde og støvede trommeslag er én af de ting jeg virkelig bider fast i. Udover at de selvfølgelig bruger den akustiske guitar meget har de også den der genkendelige skandinaviske dybsindighed i musikken, som jeg personligt selv er helt tosset med. Smukt er det, og find dem ved en linket myspace-side lige her under:

http://www.myspace.com/junip

Mvh.

Whale Waves

Få Varmen Fra Kulden

2010-01-24T16:38:00.007+01:00

Hele gruppen

Hejsan Dejsan Jer Derude

I Canada er der en gruppe, der ikke gider at følge med den ellers så fine canadiske musikstrøm, der indeholder alt lige fra indiefolk i skovene til minimal-techno i storbyerne. Man kommer kort sagt i en helt anden stemning, end alle de forhenværende yndlingsbands som jeg plejer at hæfte mig ved. Som for eksempel Crystal Castles, Junior Boys eller Final Fantasy. Det er jazz, latin, bossa nova, reggae, afro-beat, soul og funk som gruppen lader sig udtrykke sig i. The Souljazz Orchestra kalder de sig. De gør det yderst fint. Og så er de oven i købet oppe i tiden her og nu. Lad dig forføre og tag dig en dans i selskab med dem. De brød gennem i 2006 med afrobeat-klassikeren, "Mista President" og er lige siden et forholdsvis anerkendt navn i deres omgangskredse. Engang i februar måned udkommer deres tredje skive "Rising Sun", som jeg uden tøven allerede før den er udgivet, bliver nødt til at anbefale. Og gid de må give sig til kende her i landet. Spred noget kærlighed og tjek linket her nedenunder.

http://www.myspace.com/souljazzorchestra

Mvh.

Whale Waves

Mystik På Svensk

2010-01-20T23:02:00.008+01:00

Miike Snow // Silvia

Hej Alle Sammen

Jeg ville bare lige smide et link ud til en noget så forrygende sang. Nummeret kommer fra gruppen, der tidligere har smash-hittet med "Animal" og "Black & Blue", Miike Snow, der bl.a. har lavet hittet for Britney Spears, "Toxic". Nu har de så også fået udsendt en ny video. Nummeret har en bund bestående af piano og en dyb, og dog lidt rolig stortromme. Autotunet mandestemme passer faktisk også helt fint ind i nummerets univers, da man godt kan ane, at der er brugt en smule af lige netop dette, men det er dog stadig helt beroligende at lytte til. I omkvædet for man da også lidt synth og lilletromme på, mens tempoet stadig forholder sig nogenlunde nede på jorden, hvorefter et mere feststemt sted i sangen tager form. Og dernæst fortsætter det så fint på den måde i gennem resten af nummeret. I hvert fald nogenlunde. Videoen er derimod for mig stadig lidt af en gåde. Jeg kan ikke om muligt, ikke rigtigt fortælle, hvad handlingsforløbet tager udgangspunkt i. Og dernæst, hvad videoen i grunden handler om. Det er det, jeg synes I selv skal vurdererer.

-Gruble lidt over, tænke lidt over.

http://www.youtube.com/watch?v=aZO1nMuZSnI

Hilsen

Whale Waves

The xx Support, Der Sparker Røv

2010-01-18T22:48:00.006+01:00

Adam Pavao og Sara Ruba en tur ved marehalmens strå

Kære Du

Dette meget festlige og soul-inspirerede musikkollektiv overværede jeg her sidste lørdag aften. I Voxhall på tætteste hold. Jeg må sige denne gruppe formår virkelig at slå benene under mig. De kalder sig New Look, og som man passende kan se på deres myspace-side, er de canadiske. De er derudover meget selvbeviste og giver virkelig stil, pragt med ganske få midler. De er indtil videre min nummer-ét på dansegulvet fra og med nu af. Overraskende nok har jeg virkelig ikke kunne sammenligne det med noget lignende. Dét skal forhåbentlig ikke stå i vejen for, at I læsere skal snydes for endnu ét link. Et link til New Look. Det mystiske, ukendte og ekstravagante stykke kvindelighed bestående af Sara Ruba, blandet op med det stilsikre, stilfulde og maskuline indslag i form af Adam Pavao.

http://www.myspace.com/newlooknewlooknewlook

Hilsner fra

Whale Waves

Old Skool

2010-01-13T22:52:00.008+01:00

Speech Defect

Hejsan

Her forleden dag stødte jeg på en gruppe kaldet SymmeTry fra det skødesløse USA. De får smækket hip/hop, og at de rent faktisk er hvide, godt sammen. Begge to. Ikke desto mindre er der dernæst også andet at sige. De er nemlig herligt meget nede på jorden. Desforuden er der i musikken både elementer af electro, rock, soul og selvfølgelig indie.

Myspace-side:

http://www.myspace.com/symmetryhiphop - tjek evt. pladen Dusty Pickup ud et sted på nettet...

En anden gruppe jeg har kendt gennem et par år er gruppen, hvis navn jeg aldrig vil glemme, gruppen Speech Defect. Det er syyyygt old skool, og ingen - INGEN, har efter min mening overgået dem, hvad angår indie hip/hop på meget højt plan. Først vil jeg lige smide en lidt ældre sag ud, da det var det første jeg hørte med dem i det herrens år 2007.

Deres lokationer er derudover lidt forskellige USA, Sverige...

Speech Defect // Holla At Your Favourite Color:

http://www.youtube.com/watch?v=PZYD2vBBM2I

Derefter også lige deres myspace-side:

http://www.myspace.com/speechdefect - tjek numrene fra deres tidligere udspil - det er mindst dobbelt så godt som det nye.

Og sidst men ikke mindst deres hjemmeside:

http://www.speechdefect.com/ - lyt gerne til numret No Peace -

Deres online-shop:

http://www.speechdefect.com/sd-store/index.html - og husk nu at købe deres plade, de har brug for det.

C Ya

Whale Waves

Vinterstemninger Og Livet

2010-01-11T22:39:00.008+01:00

Kære Alle Jer, Der Nu Måtte Være Derude

Ville bare lige huske Jer alle på, at sne om nogle årtier, kun vil være sjældenheder. Og, at det bedste nummer til dette ovenstående og selvfotograferede billede er nummeret "Venice" fra dobbeltcd'en "March of The Zepotec/ Holland EP" fra sidste år, 2009, af vores alle sammens Beirut.

Disse tre ting hænger fint sammen med mit budskab om, "at give livet en chance, når man selv synes, at livet er mindst til".

Kærlig Hilsen

Whale Waves

Råb Med I Kor Sammen Med The Other Girls Og Royal Bangs

2010-01-10T10:14:00.004+01:00

Royal Bangs - lidt Animal Collective inspireret.

Halløj Jer Derude

Begge disse grupper har noget på hjerte. Begge amerikansk, dog er den ene gruppe fra Cleveland, Ohio og den anden Knoxville, Tenessee. Lad os starte med Royal Bangs bare for at gå den anden vej, i forhold til overskriften. Royal Bangs startede deres debut med WE BREED CHAMPIONS i 2006. Derefter i 2008 var der Black-Keys-trommeslageren, Patrick Carney, der i syntes pladen simpelthen bare var suveræn og udentvivl en gruppe af potentiale stod for skud. Han valgte at spørge dem, om en signering hos sit eget pladeselskab, Label Audio Eagle Records i USA, var noget de var interreseret i. Og det skulle han jo ikke sige to gange, for straks blev det gjort og i 2009, blev Royal Bangs signeret af det tyske indie-selskab, City Slang, og Royal Bangs blev også et mindre navn i Stor Britanien. Det er Elektronisk ligesom Kaiser Chiefs, men også tråde af Garage Rock, Reggae, strygere og pulserende indie-rock kan findes i nogle af numrene. Link til deres myspace-side:

http://www.myspace.com/royalbangs - tjek deres live-video ud fra et eller andet tv-program med nummeret - Poison Control ud.

The Other Girls, hvis navn nok højst sandsynligt er inspireret af den gamle komedie-film fra 1917, The Other Girl, laver noget Progressivt, men også poppet, og lidt The-Floor-Is-Made-Of-Lava-agtig-indie-rock. Jonah, forsangeren, Corey, bassisten, Gabe, guitaristen og sidst men ikke mindst trommeslageren, Paul har inden for den seneste tid, formået at genskabe indie-rocken for mig. Jeg bliver både glad, trist, hyper, forvirret og lidt genert, når jeg hører dette. Man kan dog hører mange små ting, som er hugget forskellige steder, men de kan stadig gøre det lidt anderledes, og underfundige. Pop uden at være det.

Sangen med den noget så rap-tydende titel, "Hey Fella, Ya Fell" hér i en video:

http://vimeo.com/5132373

Hilsen

Whale Waves

En Amerikansk/Engelsk Hip Hop-Gruppe - Caus' I'm A Hustler Baby

2010-01-09T23:04:00.008+01:00

Kære Du

Lige fra Sci-Fi-Beats til Fluffy-Party-Rap er denne gruppe. Men de er også noget andet. Noget ekstra. Den fine lille ekstra del, der skal til for, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Indie. Det er det jeg prøver at få fremstammet, ud af mit ellers så rapkæftedeordforråd. Xrabit & DMG$ hedder trioen.- Og med debutten, "Hello World", er de indtil videre, en af mine hip/ hop favoritter her for tiden. Noget af musikken trækker over mod Grime og noget andet- knasende engelsk, findes også. Stemmen. En tredjedel af gruppen for at være helt præcis. Det er i hvert fald hård, fængende, rå, old-school og indie tilgængelig hip-hop-pop. Link:

http://www.myspace.com/xrabit

Mvh.

Whale Waves

Techno or Dubstep or... Fra den seneste tid

2010-01-02T14:02:00.007+01:00

Hej Igen Igen

I en dunkel og for mig lidt dyster by vil jeg nu omtale en mand, en person, der laver forholdsvis minimalistisk dub/techno-dubstep, tror jeg vist nok, det hedder.

Jeg taler om byen med de mange højhuse, byen med den store lufthavn og byen med det fede klubliv, Frankfurt.

Ham gutten hér kalder sif for, Sascha Dive.

Det lugter langt væk af industriel, hyppet, smart og lidt uhyggelig dupstep.

En anden gut, som hedder/kaldes Anthony Shakir, er nok en folk bedre kender, jeg vil give linket til en rigtig "ryster". Ja, det er noget ham her Anthony er god til. Og samtidig er der også lidt lounge over det. Sådan en rigtig Chicago/Detroit lyd. Men fortvivl ikke, for den sidste jeg nu nævner er den mest kendte af dem alle, Omar S.

Han havde et mindre hit som cirkulerede rundt på diverse sider og blogs hér i Nordeuropa. Jeg linker hér under til hittet fra 2008, Inside My Head. Og bare fordi det er af lidt ældre dato, er det ikke ens betydning med, at det er ringe. Nej, tvært i mod.

This is the shit. The real stuff.

Anthony Shakir - Shekir:

http://www.youtube.com/watch?v=2YW6wIQtP3o&feature=related

Sascha Dive's myspace-side:

http://www.myspace.com/saschadivegoingdeeper - deeeeep :D

Omar S, Inside My Head:

http://www.youtube.com/watch?v=-w6cy1q2sWQ&feature=related

Hygge I Mørket

2009-12-31T11:01:00.002+01:00

Shaky Hands
Hej Alle Sammen

Jeg stødte i dag på en gruppe her med lidt live-charme. De hedder The Shaky Hands, de er lidt rå, men denne her live-udgave er simpelthen skide charmerende. Lyt til den hér:

http://www.youtube.com/watch?v=XfGuCiKJf6Y

Gruppen startede faktisk allerede i 2003, men har dog aldrig hørt om dem før nu. De er som så mange andre fra den afsides del af USA, de er fra Portland, Oregon. Gi' dem en chance, hvis indie folk/indie rock er noget for dig.

Hilsen

Whale Waves

Endnu Mere Party

2009-12-31T10:47:00.002+01:00

Hej Jer Der Ude

Fordi det er nytår lige om snart, vil jeg hér komme med nogle nævneværdige grupper, som med få midler kan få selv den kedeligste fest op at køre. Dér er lidt house, dupsteb og lidt dance, selvfølgelig er stort set det hele fine indielækkerier:

Azari & III:

http://www.myspace.com/azariandiii

Delano Smith - Midnite Ep:

http://www.youtube.com/watch?v=DNBrd-2DyDo

Solomun feat. Ole Soul - Cloud Dancer:

http://www.youtube.com/watch?v=Gk_04sG6OPc

Hilsen

Whale Waves

Et Mindre Festfyrværkeri

2009-12-31T00:05:00.005+01:00

Hejsan Hopsan

Da jeg i ét af mine tidligere indlæg om Don Diablo beskrev en mindre fest af oplevelser i hans form for housemusik, er jeg nu nødt til, at tage et remix op. Det er såmen et remix af den ultra hyppede electro-remixer og producer Joker som jeg taler om. Remixet jeg gerne vil have, at I skal høre, hedder "Radiates", og originalen kommer fra gruppen Riton and Primary 1, som også er en house gruppe fra Stor Britanien.

Nummeret jeg vil linke til hedder "Radiates", og er som sagt et festligt indslag af et remix, som jeg helt klart synes, I skal checke ud hér:

http://www.youtube.com/watch?v=jZGVq5k3Cl0

Varm Chip

2009-12-15T22:57:00.004+01:00

Hej Alle Sammen

Efter længere tids søgen har jeg fundet denne sjove video. Den er splinter ny og kommer fra bandet, der for et godt stykke tid siden havde udgivet smashhittet "Over and Over". Jeg omtaler Hot Chip så fint, og i deres nye video er der naturligvis ingen undtagelser, af deres noget så fremragende univers. Det er en smule som et parallelunivers, med mærkelige stemmer og konstante rotationer, et par steder i videoen i hvert fald. Jeg drømmer mig hurtigt væk, og håber derfor også, at I gør det samme. Hér er et link til videoen, hvis man er interreseret. Nummeret hedder forresten "One Life Stand".

http://www.youtube.com/watch?v=vFsOD9x6ZSo

Don Diablo

2009-12-15T15:07:00.006+01:00

Hey Jer Derude

This is hollandsk, og er noget af et projekt, da dette utvivlsomt er housemusik alla lige min smag.

Det er Don Diablo fra Amsterdam, der har lavet et fint stykke remix af Scanners' nye single "Salvation", som jeg også synes, I skal tjekke ud. Nummeret kommer fra den nye plade Submarine af selvfølgelig Scanners. Find det hér:

http://www.myspace.com/scanners, for house udgaven:

http://www.myspace.com/dondiablo

Mvh.

Whale Waves

Lidt Remixes Fra En Favorit

2009-12-13T21:49:00.007+01:00

Kære Alle

Steve Aoki har netop for ikke særlig lang tid siden, lavet et fremragende remix af nummeret

“Forever" af Drake feat. alle mulige forskellige. Tjek det ud her:

http://www.myspace.com/steveaoki

For dette nummer er da partytime alla Steve Aoki når det er allerbedst.

Mange hilsner

Whale Waves

Partyyyyy med Teengirl Fantasy...

2009-11-25T16:21:00.005+01:00

Kære Bloggere

De har deres egen uofficielle fansite, med flest medlemmer under 18 år.

De to mandlige partymakers,laver en en slags dreamtronica de udøver som virkelig skinner igennem på nummeret "Portofino", som jeg da selvfølgelig har et myspace-link til. De fyrer den af når det virkeligt gælder, som nok er det der tiltaler mig mest.

Så hvis teenagepigerenes fantasier er noget, der tiltaler dig, så klik på nedenstående link og lad dig rive med på de svedige beats:

http://www.myspace.com/teengirlfantasy

Mvh.

Whale Waves

Video

2009-11-23T17:28:00.001+01:00

Så er der hér et link til en yderst forrygende sang. En sang af St. Vincent:

http://www.youtube.com/watch?v=-9prpAv6kvo&feature=related

This Is The Real Deal

2009-11-23T14:44:00.003+01:00

Dette er min fortolkning på hvad en Whale Fish er. Eller skulle jeg måske nærmere sige:

Whale Waves' ikon

En Lille Rød Plet

2009-11-23T14:42:00.003+01:00

Min By

2009-11-23T14:40:00.002+01:00

Filosofisk

2009-11-22T19:30:00.005+01:00

Kære Bloggere

Dette er Get Well Soon, et enmandsprojekt man får lyst til at høre hele tiden og altid, kortere kan det simpelthen ikke siges. Så her er lige et link til hans musik:

Deres myspace-site:

http://www.myspace.com/youwillgetwellsoon

Mvh.

Whale Waves

Konstantin Groppers

Ny Musik

2009-11-22T19:14:00.003+01:00

Mariachi El Bronx

Kære Bloggere

Her er der lige nogle links til de grupper, jeg synes man skal lægge ekstra mærke til, her for tiden:

Mumford and Sons' myspace-site:

http://www.myspace.com/mumfordandsons

William Fitzsimmons myspace-site:

http://www.myspace.com/williamfitzsimmons - hans stemme er simpelthen ikke til at komme uden om. Især hans egen fortolkning af Kanye West's nummer "Heartless", er ganske enkelt suveræn.

Mariachi El Bronx myspace-site:

http://www.myspace.com/thebronx - glad og dejligt sommervedkommende.

Og ham her, han er en sjov gut efter min mening- Devendra Banhart myspace-site:

http://www.myspace.com/devendrabanhart - dette er meget interreesant!

Og til sidst denne vidundergruppe med et talent af dimensioner:

The xx myspace-site: http://www.myspace.com/thexx

Mvh.

Whale Waves

The Letter

2009-11-20T15:03:00.004+01:00

I'll find you - I'll find the way

I thought there was a guide for you

Or a sign for you

Anyway let the light shine on you

Because my love for you will keep on going

I'll find you - I'll find the way

Find the passion

Maybe sometime you would say it to me

Say it to me

The veins in your blood

Are locked

I'll find you - find the word

Love and euphoria

2009-11-20T14:35:00.000+01:00

- ONLY A FEW TRUE DAYS AND WAYS -

Glemsom

2009-11-18T15:58:00.001+01:00

Kære bloggere...

Jeg, som bare har været så glemsom, har bare fuldstændigt glemt denne her fantastiske gruppe inkl. et par andre...

Selvfølgelig snakker jeg da om Local Natives, som jeg så inde på en hjemmeside her i dag. Ovenidet har jeg også et par andre rigtig gode grupper; noget folk og lidt af hvert. Jeg tror faktisk det er op mod et halvt år siden, at jeg sidst har set og hørt på Local Natives og Princeton, der er desuden også lige et par andre gode numre fra andre gode kunstnere:

Så her er lige nogle links til et par numre eller to...

Local Natives - Airplanes: http://www.youtube.com/watch?v=EonnZ-8GdiY - originalt

Princeton - Martina and Clive Krantz: http://vimeo.com/2760844 - live

The Elephants - Take It!: http://www.youtube.com/watch?v=JufT-6l1AOc - nyt

Miike Snow - Black & Blue: http://vimeo.com/6830022 - godt fundet på

Chew Lips - Solo: http://www.youtube.com/watch?v=GM02JcgJD7E&feature=related

Hilsen

Jens

Underfundigheder vol. 2

2009-11-18T15:39:00.000+01:00

Kære bloggere...

Dette er et nummer der bare kører, med både rungende funkbas, fyldig klaverlyd og et fedt guirtarriff gør det simpelthen uimodståeligt, for mig i hvert fald - jeg ved ikke med jer andre?

Hilsen

Jens

http://www.youtube.com/watch?v=LKEc8EN1p-I

Frit

2009-11-17T15:13:00.000+01:00

Kære bloggere eller hvad det nu hedder :D

Dette er ikke en blog, hvor man behøver at være noget specielt for at ytre sig, det eneste kreterie er, at man tager det seriøst, uden at det bliver alt for seriøst, hvis det er til at forstå. Tag mine indlæg som et eksempel, selvfølgelig skal I ikke tænke, at I kun må skrive om det eller det, skriv på livet løs... JA, SKRIV SOM I ALDRIG HAR GJORDT FØR :D Eller bare skriv et eller andet... Gi jer til kende, og lad dette være en blog, for frie unge mennesker med noget på hjerte, uden at det bliver for seriøst...

Hilsen

Undertegnede

Underfundigheder

2009-11-17T14:19:00.000+01:00

Byen

2009-11-16T19:36:00.000+01:00

Byen er smuk

Forleden var der fest i byen

Byen lægger sig til at sove

Byen er et sted for mange mennesker

Byen er for dem, der ønsker en ekstra dimension i hverdagen

Byen - der er både mørkt og lyst

http://www.dr.dk/P3/Barometer/Forside.htm

2009-11-16T17:09:00.000+01:00

80'er synth for alle pengene!

2009-11-16T16:54:00.000+01:00

Se det her!

Rør ved det her!

Lyt til det her!

Dette er nemlig gåsehuds-fremkaldende toner

fra den purunge Ernest.

Ernest er fra Georgia, USA, og

er en slags kassettebånds-nostalgiker.

ALT hvad han har lavet, forekommer for mig

som intet mindre end G-E-N-I-A-L-T.

Navnet han dækker sig selv over, passer perfekt

til hans lydunivers - kornet, knitrende og døsigt.

WASHED OUT - It's magic!

Jens

Linket til hans myspace-side er hér under:

http://www.myspace.com/thebabeinthewoods

2009-11-16T16:46:00.000+01:00

CODY

2009-11-16T16:38:00.000+01:00

Jeg synes denne vidunderlige gruppe indholdene hele syv medlemmer, gør noget helt specielt ved mine efterårlængsler. De får mig til at tænke anderledes, og mange tak for det, CODY. Gruppen laver herlig americana folk, som derfor passer perfekt til denne årstid-efterår.

Come On and Die Young - you did it !

2009-11-16T16:37:00.000+01:00

2009-11-16T16:35:00.001+01:00

2009-11-16T16:33:00.000+01:00

2009-11-16T16:32:00.000+01:00

2009-11-16T16:31:00.000+01:00